“Mød en HU” i karkirurgi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag?

Karkirurgi.

Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering, behandling og opfølgning/rehabilitering af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet. Karkirurgien er kendetegnet ved, at der ikke er noget tilsvarende medicinsk speciale, så al udredning, forebyggelse og kontrol af patienterne foretages på de karkirurgiske afdelinger. Til gengæld er der meget tværfaglig samarbejde.

Karkirurgien er og har været i en rivende udvikling såvel på det behandlingsmæssige som diagnostiske område. Endovaskulære metoder supplerer i tiltagende grad traditionel åben karkirurgi. Desuden er vaskulær ultralydsdiagnostik blevet en integreret del af specialet.

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløbb?

Netop færdiggjort min speciallæge uddannelse i karkirurgi for få uger siden.

Hvorfor valgte du lige dette speciale?

Jeg har altid vidst at jeg skulle være læge i et skærende speciale og havde nok egentligt altid tænkt jeg skulle være plastikkirurg pga. min mikrokirurgiske interesse og interesse for de ”kreative” løsninger.

For at korte en lang fortælling ned, så brugte jeg under studiet meget tid i de kirurgiske specialer, hhv. som frivillig og i diverse lægevikariater (kosmetisk plastikkirurgi, hjerte-, lunge-, karkirurg, ortopæd- og organkirurgi). Efter et vikariat på den kirurgiske side i en Akutmodtagelse (dengang var den ikke bemandet af akut læger) fik jeg blod på tanden ifht. det akutte, og var efterfølgende ét år i Boston på en stor Akutafdeling og Traumecenter. Her forskede jeg indenfor akutmedicinen, samtidig med jeg var i klinikken.

Pga. min interesse for kirurgi valgte jeg en KBU sammensat af Akutmodtagelse og Karkirurgi, og dér blev min interesse for karkirurgien vagt for alvor.

Jeg tog en intro i Karkirurgi på en afdeling med fælles forvagtslag med thoraxkirurgierne, så jeg fik prøvet lidt kræfter begge dele. Efterfølgende var jeg egentligt klar til at søge HU i Karkirurgi, men i baghovedet sad stadig det der plastikkirurgi, som meget af mit CV havde kredset omkring. Derfor tog jeg en intro i plastikkirurgi, men blev efterfølgende bekræftet i mit valgt af Karkirurgien, bl.a. fordi jeg savnede noget af det akutte arbejde, og havde svært ved at se ind i et helt lægeliv uden det. Dertil er karkirurgiske patienter ofte multisyge, hvilket stiller krav til et vist niveau af intern medicinsk viden, hvilket jeg synes er fedt.

Valget af karkirurgi faldt bl.a. pga.

Det faglige indhold
- Jeg synes kar er spændende! Og så er kirurgien præget af man nogle gange bliver nød til at være lidt alsidig/kreativ i løsningerne og altid have en plan A, B og C når man går på OP. Kirurgien er nogle gange ”det muliges kunst” og det stiller krav til en som kirurg.
- Bredden
  - Der er både operationer på store aneurismer, på små skrøbelige aterosklerotiske arterier og vener, medicinsk behandling, endovaskulære indgreb, fælleskirurgi med andre specialer hvor der opereres karnært, lidt traumer mv.
  - Dagligdagen med både udredning i ambulatoriet, diagnosticering, stuegang, vagtarbejde og kirurgi samt endovaskulære indgreb.
  - Balanceret sammensætning af det kroniske, elektive og akutte.
- Nødvendigt med intern medicinsk viden.
Udviklingen i specialet, hvor vi kan behandle flere og flere patienter og problematikker, og mulighed for at udvikle sig selv indenfor specialet.
Den moderate vagtbyrde.
Gode kollegaer, sparring, og tillid. Socialt, med en god humoristisk tilgang. Til tider kan karkirurgiske forløb og komplikationer være ret tunge og alvorlige, og kollegial opbakning og humor er nødvendigt. Jeg synes vi er god til at se forbi ”lægen” i vores kollegaer og se ”mennesket bag”… hvis det giver mening.
Forskningsmuligheder.

Vagtbyrde?

Vagtbyrden er moderat men meget svingende – det akutte arbejde fylder en del, men er ikke overvældende og består overordnet af

1) akut kritisk iskæmi

2) akutte blødninger (traumer, rumperede aneurismer, iatrogene skader mv.)

3) aftenstuegang på egen afd.

4) tilsyn på andre afdelinger

5) konference, råd og visitation via vagtkalderen

Strukturen på de 7 karkirurgiske afdelinger i landet er varierende, bl.a. pga. afdelingernes størrelse. Nogle afdelinger har eget FV-lag, mens andre har fælles FV-lag med andre kirurgiske specialer.

Som eksempel tager jeg udgangspkt. er min egen afdeling:

FV-laget er fælles med thoraxkirurgisk afdeling og bemandes af intro’er, fase 1 HU og uklass. fra hhv. Karkirurgisk og Thoraxkirurgisk afdeling.

BV-laget bemandes i udgangspunktet af fase 2+3 HU’er samt afdelingslæger – men, hvis man som fase 1 HU har kompetencerne vil man kunne blive rykket op i BV laget. Bag dig er altid en overlæge-vagt på tilkald til at konferere og operere med.

I intro’en har man tilstedeværelsesvagt, mens man i BV’en har rådigheds døgnvagter med 30min. tilkald (sådan er det i hele landet) – dvs. du går hjem efter aftenstuegangen og der ikke er flere tilsyn, akut arbejde eller operationer. I gennemsnit har du 1,5 vagt/uge og arbejder weekend svt. et 6-mands rul.

Belastningen er let til moderat i BV-laget – dvs. du kan opleve alt fra vagter, hvor du går sent hjem og er inde og tilse patienter og operere om natten, til vagter hvor vagtkalderen er stille.

Belastningen i FV-laget er moderat til svær – dvs. oftest får du nogle timers søvn på en vagt, men assisterer også til operationer i vagten, varetager akutte tilstande i sengeafdelingerne og tilser evt. akutte patienter alene med back-up fra din BV.

Som uddannelseslæge har du ALTID back-up og der er generelt et rigtigt trygt læringsmiljø.

Hvad vægter når man søger intro og HU?

At man vil specialet og ikke er på ”gennemgang” til andet kirurgisk speciale.
Kirurgisk erfaring er ikke et must, men en fordel.
Man skal være en ”samarbejder”.
At man er nysgerrig og motiveret.
At man har gå-på-mod og ved hvem man er, hvad man kan/ikke kan og tør/kan sige til og fra.
At man kan kommunikere og formulere sig – både ifht. patienter men også ifht. den store grad af tværfagligt samarbejde.
Jeg vil mene at det kræver en vis mental disciplin og styrke. Som i andre kirurgiske specialer kan det gå galt – og det skal man lære at håndtere.

Er forskning et ”krav”?

Nej, det er ikke et krav, men et plus. Generelt er karkirurgi et at det mest forskningsaktive kirurgiske specialer, men der er plads til alle og både brug for forskere, ledere, uddannelsesorienterede og dygtige klinikere.

Hvordan varierer arbejdet?

På trods af at specialet er lille, byder det virkeligt stor variation, hvilket er noget at det der gør det spændende og helt unikt.

For det første operer vi på store dele af kroppen, idet karkirurgi dækker alle arterier og vener, undtagen i hjerte og hjerne.
For det andet, så har specialet ikke, som mange andre kirurgiske specialer en medicinsk pendant (gastrokir./gastromedicin, thoraxkir./kardiologi mv.). Derfor spænder specialet bredt. Vi diagnosticerer selv de karkirurgiske sygdomme, følger dem, indstiller til operation, behandler dem (medicinsk/kirurgisk/endovaskulært) og står for den postoperative opfølgning. En dag byder typisk på enten stuegang, ambulatoriearbejde, tværfaglige konferencer, åben operation, endovaskulære indgreb eller vagt (tilsyn, vurdering af akutte patienter, akutte operationer, opkald fra andre afdelinger/AP).
For det tredje er den karkirurgiske patientpopulation oftest multi-syg med mange komorbiditeter, hvilket stiller krav til intern medicinsk viden indenfor især hjertesygdomme, hypertension, koagulation, diabetes og nyresygdomme (hvilket du selvfølgelig lærer under din karkirurgiske uddannelses stilling). Vi arbejder tilsvarende tæt med kardiologer, endokrinologer og nefrologer – men også anæstesiologer ifht. at optimere og vurdere vores patienter mhp. operation. Dertil arbejder vi især sammen de invasive radiologer samt thoraxkirurgerne.
For det fjerde skal fremtidens karkirurg mestre både åben og endovaskulære operationer. Ser vi på fx Rigshospitalet og Malmø, som er langt fremme med det endovaskulære, så er det tydeligt at det er karkirurger lave næste alt det endovaskulære. Det samme gør sig efterhånden gældende på flere og flere karkirurgiske afdelinger – og det er kun den vej det vil gå. Vi behandler udposninger, åreforkalkning, åreknuder, akutte blødningstilstande (fx traumer eller iatrogene skader fra andre kirurgiske specialer) og assisterer til operationer i kar-nære områder (fx tumor-resektioner mv.)

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden?

Karkirurgi er et speciale i vækst! På trods af, at der er meget fokus på forebyggelse inden hjerte/kar sygdomme, er der ingen forventning om nedgang i antallet af patienter og behandlinger, tværtimod. Specialet er fhv. ungt som selvstændigt speciale, faktisk det yngste kirurgiske. De seneste ca. 10år har minimal invasive indgreb, dvs endovaskulære operationer, vundet mere og mere indpas. I dag er over 50% af vores indgreb endovaskulære, og ikke sjældent supplerer de to modaliteter hinanden som hybrid operationer.

Det betyder vi får mere og mere at lave, da flere og flere patienter kan tilbydes den mere skånsomme endovaskulære behandling. Dertil får vi flere ældre og flere diabetikere (som har karkirurgiske følgesygdomme), og mulighederne for at behandle og stabiliserer specielt den kardielle co-morbiditet er styrket betragteligt. Summa summarum, så vil der være brug for flere karkirurger i fremtiden.

Hvorfor skal man vælge karkirurgi?

Jeg synes det er åbenlyst ud fra det allerede skrevne 😉 Hvis man har en lille kirurg spirende i maven så synes jeg virkeligt man skal lægge vejen forbi vores speciale – den er kun blevet mere og mere spændende med årerne og det ser ikke ud til den udvikling stopper.

Karkirurgi – hvordan?

Speciallægeuddannelsen: Intro 1 år + HU 5 år.

De 5år i HU er sammensat af rotation svt. 2+3år eller 1,5+1,5+2år fordelt på to matrikler. Der er 7 afdelinger i landet – så man kommer ikke udenom enten at skulle pendle eller flytte i perioder af uddannelsen.

Der er aktuelt 6årlige HU forløb (2 region Syd, 2 på Sjælland og 2 i region Midt/Nord) og 12 Intro-stillinger per år (4 region Syd, 4 på Sjælland og 4 i region Midt/Nord).

Man skal ikke holde sig tilbage fordi specialet er lille / få uddannelsesforløb – der er altid plads til den ”rigtige” kollega.

Link til intro/HU planer

Hvis man har interesse i specialet er man altid velkommen til at kontakte en af landets afdelinger – vi tager gladelig en snak interesserede yngre kollegaer. Der er også mulighed for at få kontakt til specialet i vores nationale selskab, Dansk Karkirurgisk Selskab på www.karkirurgi.dk