Indvandremedicin

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Indvandrermedicin! Det er ikke et speciale i sig selv men hører traditionelt under specialet infektionsmedicin. Indvandrermedicinsk Klinik (IMK) blev grundlagt i 2008 på OUH med kun én læge og sygeplejerske og har siden vokset sig større; der er blandt andet også en klinik i Hvidovre. IMK modtager patienter med anden etnisk baggrund end dansk, hvis udredning og behandling er gået i stå andet sted i sundhedsvæsenet. Her er overblik, kontekst, kommunikation og empati nøgleord. 

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg blev læge sommeren 2017. Jeg har været i KBU i Fælles Akutmodtagelse OUH samt på psykiatrisk afdeling i Odense. Jeg fik en introduktionstilling på infektionsmedicinsk afdeling Q i 2018 og tog ved dens afslutning nogle måneder til Norge. Jeg startede på IMK i januar i år i en uklassificeret reservelægestilling. Jeg er så heldig at have fået hoveduddannelse i infektionsmedicin og starter dér den 1. december 2020. 

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

Jeg har altid været interesseret i global sundhed, flygtninge og indvandrere og infektionsmedicin. Jeg hørte om klinikken under lægestudiet og havde et forskningsår på IMK fra 2016-2017, hvor jeg skrev om de barrierer, man som flygtninge- og indvandrerpatient møder i det danske sundhedsvæsen. De historier, jeg læste om, var personificeret i de mennesker, jeg havde mødt, da jeg arbejdede som frivillig på to militærhospitaler i Syrien i min sommerferie i 2015 og 2016 – en oplevelse, der har præget mig for altid. Jeg vidste derfor, at mit fremtidige virke skulle være inden for et område, hvor jeg kunne hjælpe denne gruppe af mennesker. Jeg vidste også, at det var en gruppe af virkelig dedikerede mennesker, som arbejdede på IMK. Her er det hele menneske i fokus. Det er et meget rørende miljø, og jeg er taknemlig for, at der findes en klinik, som hjælper en gruppe af mennesker, som er strandet ikke bare i det danske sundhedsvæsen men i livet. 

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Fællesskabet, rummeligheden, medmenneskeligheden, ydmygheden, motivationen … Patienterne, kollegerne. Den faglige viden, de redskaber jeg kan tage med mig i mit videre arbejde. Den faglige udfordring ved at forsøge diagnostik ved symptombeskrivelser, der er anderledes fra den, vi er vant til i Danmark. Fokusset på kommunikation. Samarbejdet med tolkene. 

Hvad er de negative aspekter? 

Det kan være psykisk hårdt. Man lytter til mange, frygtelige historier om krig, død, voldtægt, vold, tortur, og man rummer de umiddelbare følelser, der er i forbindelse med gengivelsen. 3 eller fire gange årligt har klinikken supervision ved en psykolog, hvor man snakker om dét, man har på sinde samt svære cases. Man kan desuden altid snakke med sine kolleger om en svær situation. 

Vagtbyrde?

Der er ingen vagter på IMK. Vi arbejdede dog under corona-pandemien på COVID-afsnittene grundet vores tilknytning til infektionsmedicin og vores intern medicinske baggrund. 

Patientgruppen? 

Patientgruppen vil I blive introduceret for i løbet af ugen. Det er en stor, forskellig gruppe af mennesker med forskellige traumebaggrund, somatiske sygdomme og psykiatriske lidelser – blandt andet PTSD er meget ofte overset hos vores patienter. Jeg har måske henvist nær ved 70% af mine patienter til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. De er primært over 18 år, men jeg mener, at børn også har været henvist, primært i forløb med forældrene. 

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

Indvandrermedicin kvalificerer ikke én direkte til en hoveduddannelsesstilling, men jeg tænker, at det er rigtig god erfaring, hvis man vil arbejde i almen praksis, psykiatri, arbejds- og samfundsmedicin samt infektionsmedicin. 

Er forskning et ”krav”?

Der er stor forskningsaktivitet inden for emnet indvandrermedicin generelt og også på IMK. Der er flere ph.d.-studerende og prægraduat-studerende tilknyttet klinikken. Det er vores professor i global sundhed Morten Sodemann og professor i sårbarhed Dorthe Nielsen, som er vejledere hos de studerende. 

Hvordan varierer arbejdet? 

Vores patienter kommer fra mange forskellige lande med lige så mange forskellige oplevelser i baggagen og forståelser af sundhed og sygdomme. Det er altid et stort privilegium og ansvar at høre deres livshistorie og medvirke til at finde ro i et kaos, som kan have eksisteret så længe, at de nu fremstår med kroniske symptomer. Der er lige så mange kombinationer af behandlinger, som der er patienter, så derfor er arbejdet meget varieret og individuelt. 

Mere praktisk talt, har jeg en god, varieret uge fra kl. 08.00 til 15.30. Jeg ser patienter mandag, onsdag og fredag. Tirsdag og torsdag har jeg administrative dage, fordi der ligger meget koordinering, journallæsning og –skrivning samt henvisninger i arbejdet. Vi har personalemøde hver tirsdag efter frokost, hvor vi blandt andet drøfter svære cases. Vi tager på hjemmebesøg og netværksmøder. Vi spiser morgenmad hver tirsdag morgen. 

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Indvandrermedicin (internationalt kendt som migrant medicine eller migrant health) er et område i vækst, fordi antallet af tvungent fordrevne mennesker i verden er fordoblet til 80 millioner de sidste 10 år på grund af krig, fattigdom, hungersnød og klimakriser. Vi ser patienter i klinikken, der har levet i Danmark i flere år uden at blive diagnosticeret med PTSD, hvilket har hæmmet dem på alle fronter. Vi oplever også, at mange læger tilskriver smerter og andre symptomer deres indvandrerstatus. Vi modtager helt reelt henvisninger med ordlyde som ”indvandrerrelaterede smerter.” Det er vigtigt, at vi som sundhedsvæsen får mere viden om andre patientgrupper for at sikre os, at der virkelig er tale om lige adgang til sundhed og behandling, en helt basal menneskerettighed. 

Hvorfor skal man vælge indvandrermedicin?

Indvandrermedicin er et givende område af to grunde: 1) kollegerne og 2) patienterne. Man kommer ud på den anden side som en mere ydmyg læge, der har lært hvilken tung baggage, mange patienter kommer med og hvor meget ens egen attitude betyder for den enkelte og faktisk kan bevirke et mere problematisk forhold til sundhedsvæsenet. Det er ikke værdier kun egnet til brug over for patienter med anden etnisk baggrund end dansk, men vil komme alle til gode.  

Mine kolleger kan ikke redde hele verden, men de forsøger i hvert fald at samle stumperne i deres patienters verden i samarbejde med dem.

Skrevet af: 

Naila

Reservelæge på Indvandremedicinsk klinik og kommende HU-læge i infektionsmedicn