“Mød en HU” i Geriatri

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag?
Geriatri.

Geriatri indebærer udredning, behandling, pleje, palliation og genoptræning af sygdomme og tilstande; Akut, subakut og kroniske medicinske sygdomme.

Ofte er der en vis (læs: en del) multimorbiditet, polyfarmaci, tab af funktionsevne (fysisk og/eller kognitivt) og evt. social problematik.

De indlægges ofte med lidt vagere symptombilleder: utilpashed, svimmelhed, kvalme, forvirret, faldtendens, besvimelser, madlede eller delir.
En stor del af patienterne er faktisk fejlernærede hvilket overraskede mig en del!

Geriatrien er en af tre specialer der arbejder med udredning og behandling af demens (+ neurologi og psykiatri) så det fylder også en del i ambulatorierne.

Det betyder at man som geriater er meget helhedsorienteret om den enkelte patient.
Det er helt sikkert ikke meget “one size fits all” over geriatrien.
Man kan måske betragte sig som en slags generalist, lidt ala en pædiater er en læge for børn og unge.

Specialet er i stor udvikling, og nye subspecialer er på vej frem indenfor gastrokir, urologi, ortopædkirurgi og onkologi.

Man ser en stigende grad af udgående funktion i takt med, at indlæggelserne bliver kortere og kortere.

Man rådgiver også de andre specialer en del indenfor behandlingen af den ældre patient.

Alt i alt er geriatri ekstremt bredt, da det ikke er defineret af ét organsystem – hvilket jo er netop det der gør det så spændende 🙂

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?
Jeg er 7 mdr. inde i min hoveduddannelse.
Hoveduddannelsen er på 5 år. For mit vedkommende ser det sådan her ud:
– 1 år geriatri Slagelse
– 6mdr kardiologisk afd. Glostrup
– 1,5år medicinsk afdeling Glostrup
– 1år geriatrisk afdeling Glostrup
– 1år geriatrisk afdeling Slagelse

Hvorfor valgte du lige dette speciale?
Jeg troede i flere år, at jeg skulle være børnelæge. Efter et par forsøg, fandt jeg ud af, at det nok ikke så meget var pædiatrien der tiltrak mig, men bredden i specialet.

Og hvis man kan li bredde, så har man (i min optik) pædiatri, almen praksis og geriatri.

På 8. Semester (sån ca.) var jeg i klinik på geriatrisk afdeling i Svendborg (de har en mega god udsigt btw!). Den første patient jeg fik tildelt var *anonymiseret* 84år gammel, faldt på gulvet, og brækkende hoften. Lå på længe før hun blev indlagt. Fik UVI og pneumoni da hun ikke kunne rejse sig. Det udviklede sig til urosepsis. Blev opereret og klarede sig udemærket.

Men. Hvorfor var hun faldet?
Hun havde fået Thiazid mod HT gn mange år, men gik og var svimmel (hyppig bivirkning ved Thiazid).

Kompleksiteten i patienten fangede mig hurtigt og efter det ophold har jeg været “hooked” 🙂
Det er også grunden til jeg fravalgte almen praksis. Jeg ville ikke trives med nogle af de mere “banale” ting man ser i AP, men er vild med det komplekse som geriatrien kan tilbyde.

I starten da jeg arbejdede med geriatri, følte jeg at det gik godt og ret smooth – lige indtil man fandt ud af alle de ting man ikke vidste der kunne spille ind #ubevidstInkompetent 😅
Derfor har faget hele tiden udviklet sig for mit vedkommende. Hver gang jeg føler at have styr på noget, får man lige en ny vinklel på, eller en patient har en sygdom “jeg ikke vidste jeg skulle vide XYZ om”.
Så sent som i denne uge er jeg blevet klogere på opstarten af bikarbonat ved akut i kronisk nyresvigt med metabolisk acidose. 😀

Hvad er de positive aspekter ved dit speciale?
– det bredeste interne medicinske speciale.
– Detektivarbejdet i at finde de udløsende årsager til et komplekst symptombillede der ofte involverer flere organsystemer/specialer!
– Til stuegang har man aldrig to identiske problemstillinger.
– Jeg kan godt li de etiske udfordringer alder, skrøbelighed, multimorbiditet og polyfarmaci ofte medfører
– Man møder aldrig en sur geriater (jeg har i hvert fald ikke 😊 )
– Ikke specielt vagttungt
– Jeg finder det ret tilfredsstillende at fjerne medicin fra en lang medicinliste 😇
– Følelses af, at man ofte kan hjælpe en ældre borger der ikke “bare er blevet gammel”. F.eks myten om, når man blir gammel skal man vel have lidt ondt hele tiden, eller bare leve med at være svimmelhed.

Hvad er de negative aspekter?
– Oftest en kortere restlevetid i patientgruppen
– Vi ser nogle gange indlæggelser “til Palliation” hvilket kan være lidt tungt
– Det er ikke altid at man kan kommunikere med patienterne (demens f.eks.)
– Nogle vil måske savne subspecialiseringen (arytmolog som kardiolog, AMD-specialist som øjenlæge osv)

Vagtbyrde?
Jeg går som geriatrisk vagthavende (svt. Bagvagt). Jeg har ca 3-4 vagter om måneden hvilket er helt fint.
Vagten går fra 8-21 – dvs. ingen nattevagter! (patienterne passen af andre om natten).
Vi har aktuelt 2 KBU læger. De har weekendvagter en gang i mellem, hvor de går fra ca 10-18 så vidt jeg husker.
Vagterne er spændende da man går tilsyn på andre afsnit (oftest ortopædkirurgisk, kardiologisk, lungemedicinsk og selvfølgelig akutmodtagelsen.
Vores afdeling er selvvisiterende, hvilket vil sige at vi håndplukker de patienter vi selv mener vi kan hjælpe. En stor del af vagten går med at få de patienter fundet, gennemgået og overflyttet til afdelingen.
Gr kompleksiteten er tempoet meget lavere end i akutmodtagelsen, og derfor noget mindre hektisk – syns jeg i hvert fald.

Patientgruppen?
– Oppe i årene
– Kompleks
– Har ofte mange forskellige grunde til at ligge på den geriatriske afdeling
– Bekymret
– Taknemmelig
– Har haft et langt og formentligt spændende liv, hvis man giver sig tid

Se min beskrivelse af specialet for resten

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?
Med en intro i internmedicin kan man i princippet søge H-uddannelse i alle 9 internmedicinske specialer inklusiv geriatri.

Sidste år var der 17 HU stillinger og 24 ansøgere. Så det er ikke umuligt, men det er et lille speciale.

Er forskning et ”krav”?
Nej, men det skader selvfølgelig ikke. Der forskes væsentligt mere indenfor geriatri de seneste par år.

Hvordan varierer arbejdet?
Geriatrien har en del variation. Akutmodtagelse, stuegang, tilsyn på andre afdelinger, råd og vejledning til praktiserende læger, udekørende funktion i pt’s eget hjemme/alderdomshjem og ambulatorie selvfølgelig.

Hvorfor skal man vælge geriatri?

Det skal man, hvis man godt kan li en høj kompleksitet i ens hverdag.
Hvis man kan li at man nogle gange må ty til lægekunst frem for lægegerning (der er f.eks. ingen guidelines ifht. Hvornår man skal fjerne medicin, for at højne livskvalitet (mæt af medicin) velvidende at det kan gå ud over restlevetid/kvalitet.)
Hvis man ikke vil trives ved, at skulle behandle en enkelt sygdom og skulle “se bort fra alt det andet” (ja, jeg ved det godt, men overdrivelse fremmer forståelse).
Hvis man synes at detektivarbejdet og at finde årsagssammenhænge er spændende, og er ok med, at der ofte er flere konkurrerende årsager.
Hvis man synes alt (eller i hvert fald mange ting) i lærebøgerne er spændende.
Det er et lille speciale, så man kender ofte rigtigt mange til kurserne som de forskellige afdelinger løbende i citerer til, hvilket gør det vildt hyggeligt og ret personligt 🙂

Emil,

HU-læge i Geriatri