“Mød en HU” i Samfundsmedicin

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Samfundsmedicin.
Samfundsmedicin handler om alt det, som påvirker vores helbred, som ikke lige har med det isolerede individ at gøre. Det kan fx være vores omgivelser i form af vores arbejdsliv og arbejdsevne, vores netværk, vores omgivende miljø m.v., men også politik, samfundsstrukturer og samfundets indretning, som jo også har rigtig meget med vores helbred at gøre, fx sanitet og hygiejne, indretning af vores sundhedsvæsen, fødevaresikkerhed m.v.
Målet er at binde det hele sammen fra top til bund, så sundheden bedres på flere niveauer, fra individ til gruppe til organisation til samfund.

Samfundsmedicin består af to grene, nemlig socialmedicin og administrativ medicin. Socialmedicinen opererer primært på individ- og gruppeniveau og handler fx om rehabilitering (som faktisk ofte kan være en ret kompleks sag, som afhænger af maaaange faktorer ud over de rent biomedicinske), mens administrativ medicin primært opererer på organisations- og samfundsniveau, fx organisering af vores sygehusvæsen, hospitalsledelse, arbejde i internationale sundhedsorganisations m.v. Dertil kommer så en masse spændende opgaver omkring epidemiologi, de gamle embedslægefunktioner osv.

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er hoveduddannelseslæge og bliver efter planen færdig speciallæge til marts 2021.

Hvorfor valgte du lige dette speciale?
Faktisk har de fleste, som finder ind i samfundsmedicin, en historik inden for et andet speciale. Jeg kommer selv fra en baggrund indenfor infektionsmedicinsk forskning og troede i mange år, at jeg skulle være infektionsmediciner.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg generelt mest blev draget af de strukturelle og organisatoriske problemstillinger. Jeg elsker at arbejde med komplekse problemstillinger, er rigtig glad for tværfaglighed og arbejde i teams, jeg elsker kommunikation, organisationsudvikling, projektledelse osv. og så har jeg helt klart en lille antropolog/sociolog i maven.
Så da jeg ”opdagede” samfundsmedicin var jeg ikke så meget i tvivl om, at det var noget, der skulle afprøves, og da jeg først var i det, havde jeg helt klart oplevelsen af ”at komme hjem” i et speciale.

Jeg overvejede dog også psykiatrien, og havde et års arbejde med dobbeltdiagnosepatienter (som igen nok også er nogle af de mest komplekse og samfundsmedicinsk relevante patienter, man kan komme i nærheden af), og det var også helt fantastik!
Hvis jeg skulle vælge et andet speciale, ville det nok være psykiatri eller almen medicin, som har mange samfundsmedicinske elementer. Et andet meget tæt beslægtet speciale er arbejdsmedicin, som man bl.a. deler en del speciallægekurser med.

Vagtbyrde?

I de fleste samfundsmedicinske stillinger har man ikke vagter, heller ikke under uddannelsen.
Der er dog visse stillinger, som har vagtordning tilknyttet, f.eks. beredskabsvagten i Styrelsen for Patientsikkerhed eller i Sundhedsstyrelsen.
I hoveduddannelsen har man derudover 2 x 6 måneders klinisk ophold, og afhængig af hvor de afvikles, kan der selvfølgelig være vagtarbejde.

Hvad vægter når man søger HU?
At man har vist interesse for og talent for klassiske samfundsmedicinske måder at tænke på og arbejde. Det kan man have gjort i rigtig mange kontekster, fx i bestyrelsesarbejde, engagement i faglige selskaber, organisationsudvikling, epidemiologisk forskning m.v.
Som nævnt har en del, som ender i samfundsmedicin, en baggrund indenfor et andet speciale, så at man ikke har arbejdet frem mod en karriere som samfundsmediciner fra day 1 på medicinstudiet, tæller ikke ned, hvis det er tydeligt, at samfundsmedicinen er et logisk tilvalg for én.
Det, som virkelig trækker ned og som samfundsmedicinen IKKE gider, er folk, som søger til specialet som et fravalg eller som en sovepude, fordi de tænker, at det er nemt 8-16-arbejde uden vagter osv. Så hvis man ikke kan redegøre ret specifikt for, at man har forstået, hvad samfundsmedicin går ud på, og hvorfor man aktivt vælger det til, så står man dårligt.

Er forskning et ”krav”?
Nej, det er ikke et krav, men som i så mange andre specialer er det helt klart en fordel. Jeg bruger personligt min forskningserfaring rigtig meget i mit arbejde, så det ville jeg ikke have været foruden.

Hvordan varierer arbejdet?
Det er svært at svare på som et samlet svar, da samfundsmedicinske slutstillinger er utroligt forskellige. Så mit bedste svar må vel nok være, at der er rig mulighed for at søge til en anden arbejdsplads med helt andre arbejdsopgaver indenfor samme speciale, hvis man bliver træt af det, man laver.
Arbejdsopgaverne kan variere helt fra individuelt læge-patient-arbejde i fx et misbrugscenter over mere konsulentagtigt arbejde i kommuners jobcentre over tilsynsarbejde over hospitalsledelse over udbrudsefterforskning og overvågning af smitsomme sygdomme til servicering af ministerier og input til lovarbejde. Og så har jeg endda garanteret glemt noget. 

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden?
Jeg tror, at specialet kommer til vokse. Mange af de ting, der tales rigtig meget om i disse tider, og som er store udfordringer ift. sundhed i dag, er samfundsmedicinske kerneproblemstillinger: Sektorovergange, indretning af det primært sundhedsvæsen, indretning af psykiatrien, sygdomsudbrud osv.
COVID-19-epidemien har f.eks. virkelig illustreret samfundsmedicinens relevans, og det har været rigtig spændende at være en del af.

Hvorfor skal man vælge samfundsmedicin?

Det skal man, hvis man synes, at alt det, jeg har beskrevet ovenfor lyder spændende.
Jeg vil sige at alle, næsten uanset hvilket speciale, de ender i, vil kunne bruge erfaringerne fra en introstilling i samfundsmedicin i sit fremtidige virke, for man lærer virkelig meget om, hvordan systemerne fungerer, og det betyder meget ift. at vide, hvordan man hjælper sine patienter bedst, især i mere komplekse situationer, som ikke er rent biomedicinske (og det er de færreste jo).
Ift. slutstillinger er der rigtig mange spændende muligheder, og der er også mulighed for spændende efteruddannelser og internationalt arbejde.

Samfundsmedicin – hvordan?

Intro 1 år: Kan være enten i socialmedicin eller i administrativ medicin, begge dele kvalificerer til HU. Nogle tager også en intro i hver gren.
HU tager 4 år. Forløbenes opbygning varierer lidt, også mellem videreuddannelsesregionerne, men som udgangspunkt består de af et socialmedicinsk ophold, et administrativt ophold og 2 x 6 mdrs. klinik. Afhængig af forløbet, kan man selv arrangere de kliniske ophold, men det er krav om, at man har klinisk erfaring (enten fra de kliniske ophold eller fra andre tidligere stillinger) fra min. 3 af de 4 områder: Intern medicin, kirurgi, psykiatri og almen medicin.

Link til intro planer
Målbeskrivelse for Samfundsmedicin

Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

Martine Aabye