Kan man tage nattevagter på Phd kontoret? Please?

I dag på cyklen på vej til arbejde gik der nogle lys op for mig. 1) Jeg tror jeg har for travlt. Jeg er for bange for ikke at nå det hele – ikke at få det hele med. 2) Jeg savner mine vagter. Jeg har tænkt mig at skrive lidt om begge dele, men jeg starter med den her. Det var den der flød frit i tankerne. 

Jeg må endnu engang erkende at jeg ikke er god til at arbejde hverdag, 8-15.30, mandag til fredag, hver uge. Med alt det inkluderer af morgen/eftermiddagstid og fri i weekenderne. 

Jeg mangler simpelthen noget alene tid. Egoistisk måske, men om ikke andet rigtigt og nødvendigt. 

Jeg er træt af hele tiden at være sammen med mennesker. Tidligere har jeg altid set mig selv som 100% ekstrovært – altså en der henter energi ved at være sammen med andre. Det var før jeg fik børn og boede alene, hvor jeg til enhver tid kunne være mig selv når jeg følte for det. Og stort set altid var det om aftenen i hverdagen. Ren luksus var det at have fra 16-22 til ”whatever floats your boat”. Uden at behøve at snakke. Uden at forholde mig til nogen der snakker. Uden at forholde mig til nogen andens behov end mit eget. Og først spise aftensmad klokken 9 hvis det var det jeg ville. Og så hente en masse social kontakt i weekenderne og på uni. Nu lister jeg mig faktisk hen mod at sige at jeg måske er introvært. Eller at en del af mig i hvert fald er. Jeg henter energi ved bare at være mig selv. Lad mig komme med et eksempel. For nogle år siden tog jeg faktisk et spaophold helt alene. Kun med mig selv. Spise morgenmad og aftensmad i restauranten i selskab med mig selv. Og en frygtelig masse par. Og det var så rart. Det skal jeg snart igen kan jeg mærke… 

Pt kører jeg på 12 måned med fuldt tilgængelighed 24/7 siden Asger blev født. Alle døgnets timer. Og han er faktisk et virkelig nemt barn. Men jeg må bare sige, det tærer på mig nu. Jeg trænger til ”mig tid”. Og her snakker jeg ikke bare 1 time om aftenen efter oprydning og klargøring til næste dag, inden man vælter ind i seng, går omkuld klokken 11 og stadig kun får 5-6 timers (ofte afbrudt) søvn… Næ nej. Minimum 24 timer. I total stilhed. Jeg tænker egentlig ikke at det er nødvendigt at sige at jeg elsker mine børn over alt på jorden, men nu siger jeg det alligevel. Jeg elsker mine skønne børn over alt på jorden. Og jeg vil ikke bytte dem eller det for noget. Men for mig er der nødt til at være en balance mellem alle ”delene” af livet – arbejde, familie, børn, venner, kærestetid og alene tid. 

Oven i det, har Peter, lad mig sige det mildt, arbejdet meget for tiden. Eller. Han arbejder normalt timeantal, de er bare seriøst dårligt planlagt de her uger. Han lagde ud med 8-18 2. pinsedag direkte efter barsel, og så har han ellers haft arbejde 4 ud af 6 weekender. Og igen i den her weekend med hhv. 8-18 og A/N. Det hjælper på ingen måde. Det er måske kommet lidt bag på mig HVOR hårdt og fantastisk på samme tid, det er at have to børn. Lige nu er jeg jo gået i gang med min Phd og jeg elsker at have tiden til at fordybe mig, lave det jeg føler mest for lige i dag og på den måde have en meget friere og fleksibel hverdag. 

Men som vores arbejde er fordelt pt, betyder det også at det er mig der for størstedelen står for alt det hjemlige, indkøb og aflevering/hentning. Peter er MEGA god til at tage alt det han kan, og jeg ved at han glæder sig til at have sit ”rigtige” arbejde igen på farmakologisk. Han trives, modsat jeg, ikke super godt med de fasttømrede opgaver og de varierende arbejdstider på sygehuset, til dels fordi han ikke er verdensmester i at sove om dagen. Det er jeg til gengæld. Jeg kan ALTID sove både før og efter A/N.  Jeg har talt om det før, men jeg er glad for mine vagter. Jeg føler de giver mig noget frihed. Og når man arbejder om natten skal man godt nok være til rådighed og selvfølgelig tage imod de patienter der kommer, men der er R O. Ro. Der er for det meste stille. Så kan man komme hjem, lige lande, spise noget mad og så sove et par timer. Stå op, tage et bad og f.eks. hente ugerne tidligt ved 13-14 tiden. De timer hvor vi ikke alle er trætte, har kæmpe værdi for mig. Vi står op mellem 04 og 05 pt fordi Asger bare er frisk og sulten på det tidspunkt. Og det er en fase, jeg ved det…. 

Jeg er, og har altid været, max B menneske. Altid. Også da jeg var barn. I gymnasiet vendte jeg totalt op og ned på min døgnrytme når jeg skrev opgaver – sov om dagen og arbejdede om natten. Stort set alle mine eksaminer er læst fra kl. 16-17 ish til ved 03-04 tiden om natten. Og så er jeg gået i seng. Det er der jeg fungerer bedst når jeg skal lave noget meget koncentreret. 

Kan man mon sove længe, møde ind på phd kontoret kl. 17.30 og så arbejde om natten? Og tage et sovedøgn bagefter? Det kan man vel i princippet godt – jeg kan jo komme ind med mit kort og sådan? Meeen. Det er måske lidt mærkeligt?  Jeg ved ikke helt om jeg føler min selv-identitet er stærkt nok til at bære sådan en beslutning endnu. Måske det kommer…. Indtil da må jeg finde en måde at deale med det på og huske at nyde det også 😉 

Hvordan har I det med natarbejde vs. alm dagtid?

God tirsdag aften. 

KH 

M