"Mød en HU" i psykiatri

“Mød en intro” i plastikkirurgi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

  • Det plastikkirurgiske speciale dækker bredt og er, ud over ansvaret og behandlingen af specifikke sygedomme og tilstande, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske metoder og teknikker, som bl.a. vævsflytning og lapplastik. 
  • I plastikkirurgien dominerer de planlagte operationer. De akutte funktioner udgøres af behandling af brandskader, ansigtsskader og skader der medfører store vævstab. Kræftrelateret kirurgi udgør ca. 75 % af aktiviteten. 

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er godt i gang med min introduktionsstilling. 

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

  • Jeg har altid været tiltrukket af kirurgi, men ikke lige vidst hvilken af de kirurgiske specialer der passede mig bedst. Under studietiden arbejdede jeg, som lægevikar på gas kir. Efter min KBU havde jeg halvandet år i øre-næse-hals og nu er jeg så i plastikkirurgi, som er ret spændende.  

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Plastikkirurgi er ikke begrænset til en specifik sygdom, misdannelse eller kropsdel. Man har med en bred vifte af patienter og problemstillinger at gøre. Normalt er de fleste kirurgiske indgreb ret standardiseret, men indenfor plastikkirurgien kan man blive præsenteret for omfattende skader, hvor der er brug for en sans for æstetik og funktion og man bliver nødt til at finde individualiserede problemløsninger. Det er ret fedt.  

Hvad er de negative aspekter? 

Der er mange ansøgere til få stillinger, hvilket gør det ret svært at komme ind i specialet. 

Vagtbyrde?

VI har vagter på min afdeling, men sammenlignet med andre specialer er man ikke så belastet. 

Patientgruppen? 

Alt fra nyfødte til gamle. Typisk er den plastikkirurgiske patient relativ rask, men kan også være svært syge. 

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

Det er ret svært på grund af få stillinger og mange ansøgere. Alle regionerne slår stillingerne op samtidig. 

Er forskning et ”krav”?

Det korte svar er ja. 

Hvordan varierer arbejdet? 

Der er alt fra stuegang, til ambulatorie arbejde, forskning, operationer og administrative opgaver. 

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Flere og flere kirurgiske specialer vil blive opmærksom på at plastikkirurgi kan være med til at hjælpe dem med at lukke deres huller. Især efter cancer kirurgi. Udviklingen af mikro-kirurgien har gjort det muligt at samle kar og nerver man ikke tidligere kunne samle, hvilket har reddet mange børn for amputationer. 

Hvorfor skal man vælge?

Kan man lide et vekslende arbejde, hvor man skal have en god sans for funktion og æstetik og man ret hurtigt kan se resultatet af ens arbejde skal man vælge plastikkirurgi. Det er et speciale med mange muligheder, men det kræver tålmodighed og grundighed.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Mød en HU" i psykiatri