"Mød en intro" i Børne- & Ungdomspsykiatri

“Mød en intro” i Kardiologi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Kardiologi. Et alsidigt speciale, der rummer både akutte og kroniske patienter. Et på mange måder klassisk medicinsk speciale, men med mulighed for at udføre invasive procedure

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er 2,5 mdr. inde i min intro.

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

I min KBU havde jeg stillinger i akutmodtagelse og almen praksis. Jeg havde efterhånden brug for at dykke ned i et specifikt speciale og fordybe mig, at ”nørde” lidt igen, så at sige.
Jeg har altid fundet kardiologien spændende, men svær og jeg havde et stærkt ønske om at blive god til EKG og hjertepatienter. Desuden har kardiologisk afdeling i Vejle et rigtig godt ry og jeg følte det var et trygt sted at tage min første intro. 

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

En god blanding af akutte og kroniske patienter

En kompleks og spændende patientgruppe
Muligheden for at lære EKKO
Invasive procedure (læres dog først under HU)

Hvad er de negative aspekter? 

Jeg oplever at jo mere man fordyber sig i et speciale, jo mere glemmer man det brede, som jeg ellers har haft stor fokus på både i akut modtagelsen og almen praksis.

Vagtbyrde?
Jeg har vagt ca. 1 gang i ugen, fra 15-8.30. De er ret belastede og man sover sjældent mere end 2 timer om natten. 

Patientgruppen? 

Der er mange ældre mennesker inden for kardiologien, typisk over 60 år. Dog ser vi også yngre mennesker med AFLI og brystsmerter. Som speciallæge kan man desuden have fokus på de medfødte hjertesygdomme, hvor patientgruppen er yngre. 

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?
For få år tilbage var der meget rift om pladserne og phd’er fik en gang i mellem ikke stillinger. De seneste år har der dog ikke været så mange ansøgninger til HU-stillingerne. Jeg ved at i region syd, fik de ikke fyldt alle stillinger ved sidste opslagsrunde. Det forlyder dog at der er en række phd’er der er ved at være klar til at søge HU, hvilket vil skabe mere rift om pladserne. 

Er forskning et ”krav”?
Ikke lige nu, men det anbefales. Særligt hvis man vil have en stilling på et universitetshospital efter endt HU. 

Hvordan varierer arbejdet?
Meget varieret, jeg har både ambulatorium, stuegang og vagtarbejde. 

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden?
Jeg tror kardiologien i de kommende år, kommer til at byde på flere non-invasive undersøgelser som grundlag for beslutningstagen, fx MR-cor og 3D-ekkokardiografi.
Fremadrettet vil der fortsat være masser af kardiologiske patienter. 

Hvorfor skal man vælge kardiologi?
Hvis man godt kan lide at se akutte patienter i vagten og gå i dybden med komplekse multi morbide patienter i ambulatoriet/stuegang. Et speciale hvor er der mulighed for at bruge sine hænder til EKKO og invasive procedure. 

Kardiologi – hvordan?

Intro 1 år + HU 5 år

Link til intro planer 

https://www.sst.dk/-/media/Viden/Uddannelse/Uddannelse-af-speciallæger/Maalbeskrivelser/Medicinske-specialer/Maalbeskrivelse_kardiologi_2012.ashx?la=da&hash=1A96D6738A443A1A08F728F452B3AAAFF07FC7F6

 

Stine Bjerrum Nielsen, introduktionslæge i Kardiologi

Juli 2020.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Mød en intro" i Børne- & Ungdomspsykiatri