“Mød en HU” i psykiatri

Mød en læge i specialisering i Psykiatri i Norge

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Psykiatri – et stort speciale hvor man beskæftiger sig med med at forstå, behandle og forebygge psykisk sygdom. 

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg blev uddannet læge i 2014 fra Københavns Universitet. Jeg har haft flere uklassificerede ansættelser bl.a. i ortopædkirurgien, mavetarmkirurgien, kardiologien i tillæg til en intro i almen medicin og en halv intro i børne- og ungdomspsykiatri – som jeg ikke fik færdiggjort da jeg flyttede til Norge. Jeg er nu i det norske svar på en H-stilling, nemlig fastansat som LIS-læge (lege i spesialisering) i voksenpsykiatrien og har – hvis alt går efter planen –  lidt under 3 år tilbage, før jeg kan kalde mig selv speciallæge i psykiatri. 

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

Jeg havde i begyndelsen svært ved at finde min hylde inden for specialerne, synes meget var spændende og jeg er sikker på jeg kunne være glad i flere specialer. Dog ramte det mig på en hel ny måde at arbejde i psykiatrien, først med børn og ungdom og senere med voksne. Den store forskel for mig, er at have mere tid til patienterne. Problemstillingerne er ofte meget komplekse, og både sygdomsbilledet og den senere behandling kræver lange samtaler. Det tiltaler mig at være i det speciale, hvor jeg oplever at hjælpe den svageste og en af de mest stigmatiserede patientgrupper. I psykiatrien forsøger vi at give patienterne en forståelse for deres psykiske problemer, mindske deres symptomer bl.a. med medicinsk behandling og således øge deres funktionsniveau og livskvalitet. Det er et speciale, der for mig, aldrig bliver kedeligt. Der er ikke én patienthistorie eller et patientforløb der er ens, og mine dage bringer altid uventede udfordringer.

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Udover de ovenfor nævnte, er der mange muligheder for videreuddannelse og subspecialisering indenfor for eksempel rus og afhængighed, ældrespsykiatri, tidlig intervention ved psykoselidelser, affektive lidelser, fængselspsykiatri/restpsykiatri, kognitiv terapi, psykodynamisk terapi, gruppeterapi, MTB (mentaliserings baseret terapi).
Samtidig møder jeg en bred patientgruppe, hvor alle aldre, køn, sociale lag og etniske baggrunde er repræsenteret.

Der er flere forskellige afdelinger, behandlingssteder og –former, der gør, at du kan dine en ramme der passer til dine behov og præferencer: Du kan fokusere på ambulant psykiatri og følge patienter over flere år, udrede og behandle. Du kan have en privat praksis, hvor du selv kan bestemme arbejdstider, mængde, indkomst osv. Du kan begå dig i akutpsykiatrien hvor der er et højt turnover af patienter med alvorlige sindslidelser eller livstruende tilstande. Du kan være en del af et opsøgende team og møde patienten hjemme, følge sygdomsforløb tæt i tværfagligt team.

Man får lov at lære patienterne godt at kende, du har mere tid til hver enkel patient og skaber en anden relation med dine patienter. 

Du arbejder tværfagligt med miljøpersonale, psykolog, kommune, praktiserende læge, ambulant behandler, pårørende.

Mange patienter har flere somatiske problemstillinger og du kommer ofte til at skulle samle op på forskellige behandlinger, iværksætte somatisk behandling eller udredninger og være patientens praktiserende læge samtidig med du er psykiater. 

Hvad er de negative aspekter? 

Her tror jeg det er forskelligt fra person til person. Men for mig, har det klart været, at tage patienterne ”med hjem”. Jeg lægger øre til utallige forfærdelige beskrivelser af opvækst og vilkår i barndom, overgreb, mobning, misbrug og meget mere grusomt, som man skal tåle at lytte til, være interesseret i og rumme. Det kan være svært ikke at tage uretfærdighedsfølelsen og sorgen over de skæbner man møder ”med hjem”. 

Når du mister patienter som begår selvmord eller dør af bivirkninger til medicin. Det er lige tungt hver gang (det er heldigvis sjældent).

Du skal til tider stå på mål for folks fordomme om psykiatrien, den behandling der bliver givet og mediernes til tider sensationelle dækning af patientforløb.

At indse at man ikke kan redde alle, at ikke alle ønsker behandling, at det ikke er alle der bliver bedre eller helbredte. 

Mange og lange journalnotater, mange timer foran computer. 

Vagtbyrde?

Det er forskelligt alt efter hvilken afdeling du arbejder på. Som ung læge har du vagter i skadestue/akut modtage afdelinger i samme mængde som andre specialer. Du bliver dog ret hurtigt bagvagt (efter et par år i HU) og da har du vagter hjemmefra og bliver sjældent kaldt ind. 

Jeg arbejder i akut psykiatrien nu, og der er vi to uddannelseslæger der dækker huset fra 15-09 og har en bagvagt der er i huset til 18.00 og ellers er hjemme men med mulighed for tilkald (yderst sjældent behøver at møde ind).

Patientgruppen? 

Alle, alt afhængig af din subspecialisering eller arbejdsplads kan der være overvægt af særlige grupper i samfundet eller aldersgrupper. 

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

Jeg har aldrig søgt I- eller H-stilling i Danmark, og er derfor ikke den bedste at spørge. Men min opfattelse er, at det ikke at vanskeligt at få en H-stilling, men at der selvfølgelig er lidt mere rift om pladserne i storbyerne. Der bliver slået 52 H-stillinger op hvert år i Danmark. 

Er forskning et ”krav”?

Nej, ikke for at få HU. Men det er et krav i løbet af din specialisering.

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Psykiatrien er i den grad i udvikling, men samtidig også ramt af massive besparelser. Det ses fx på antal senge i psykiatrien der de sidste år er faldet drastisk. 

Behandlingsmæssigt er psykiatrien er et af de felter der har udviklet sig mest siden den antipsykotiske revolution i 1950-tallet. Forståelsen af psykisk sygdom – biokemisk, fysiologisk, udløsende faktorer, genetisk arv, social arv – er også under konstant udvikling og der findes stadig flere ubesvarede spørgsmål. 

I Norge fornemmer jeg udvikling i tidlig intervention for psykoselidelser, mere fokus på udkørende teams (FACT), dagtilbud på døgnafsnit bl.a.

Hvorfor skal man vælge psykiatri?

Hvis man er interesseret i mennesket, er nysgerrig og ønsker at hjælpe de svageste i vores samfund. Hvis man ønsker et bredt speciale hvor lægen fungerer som terapeut, psykofarmakologisk behandler, tovholder for tværfagligt samarbejde, at give psykoedukation til patient og pårørende, gør juridiske og faglige vurderinger af tvangstiltag og –behandling.

Psykiatri – hvordan?

Danmark: KBU + Intro 1 år + H-stilling 4 år

Norge: LIS 1 (1-1,5 år), LIS lege i psykiatri: ambulatorie 1 år, akut psykiatri 1 år, langtidsbehandling 1 år, fokuseret ophold 9 mdr-1 år, valgfrit år 1 år.

Link til intro planer 

https://www.dpsnet.dk/uddannelse/speciallaegeuddannelsen/i-stilling/

https://www.legeforeningen.no/foreningsledd/fagmed/norskpsykiatri/psykiaterutdannelsen-og-resertifisering/hva-er-innholdet-i-psykiaterutdannelsen/

 

Skrevet af

Freja Zahle, under uddannelse til psykiater