“Mød en HU” i Neurologi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Neurologi
Neurologi er det kliniske speciale, hvor man udreder og behandler medicinske sygdomme i hjerne, rygmarv og perifere nerver. I neurologien har vi mange forskellige patientforløb lige fra de hyperakutte med apopleksi-patienter, som skal til trombolyse og endovaskulær terapi og de kroniske med neurodegenerative sygdomme, som køres ambulant. Patientgruppen spænder også bredt i forhold til alder, nationalitet og socioøkonomisk status.
Neurologi har de seneste år gennemgået en enorm udvikling. Traditionelt har specialet haft ry for at være meget teoretisk for teoriens skyld uden at være til gavn for patienterne. Med de seneste års udvikling indenfor behandling af apopleksi, multipel sclerose, parkinson og migræne har vi nu haft mulighed for at behandle patienterne meget mere effektivt og neurologiens ry er også blandt andre lægespecialer så småt ved at ændre sig. 

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?
Jeg blev færdig som læge i 2014 og har siden været 2 år i Skotland i turnusforløb, haft introduktionsstilling i neurologi + 1 års uklassificeret stilling. Lige nu er jeg i hoveduddannelse og har gennemført 2 ud af 4 år. Sidste år var jeg i sideuddannelse på psykiatrisk, neurokirurgisk og neurofysiologisk afdeling, men er nu tilbage i neurologien.

Hvorfor valgte du lige dette speciale?
Det var faktisk lidt af en tilfældighed, at jeg havnede i specialet. Under studiet var jeg ikke super begejstret for neurologien, men synes da det var spændende på sådan et teoretisk plan.. På 11. semester fik jeg så tilbudt et lægevikariat i psykiatri, men da jeg samtidigt fik et lægevikariat i neurologi, som lå tættere på, valgte jeg det. Jeg endte med at blev virkeligt fascineret af specialet og har gået efter at blive neurolog lige siden. 

Vagtbyrde?
Vagtbyrden er som i mange andre specialer varierende. Jeg vil dog mene, at den er blevet tiltagende større selv i den tid, jeg har været læge. Det skyldes primært den øgede fokus på og udvidede behandling af apopleksi. På vores afdeling med 3 læger i vagt (2 forvagter, 1 bagvagt) indlægger vi ca. 10-20 patienter i døgnet og efter min vurdering udskriver vi ca. halvdelen direkte fra akutmodtagelsen. Når man medregner, at neurologisk anamneseoptagelse og undersøgelse typisk kan tage 30-60 minutter, kan vi sagtens få tiden til at gå. Når jeg – særligt i denne corona-tid – kigger på de medicinske lægers patientliste, er jeg dog alligevel godt tilfreds med at være i neurologien udfra et vagtbelastningssynspunkt. 

Hvad vægter når man søger HU?
Ansøgningen skal struktureres efter de 7 lægeroller ligesom i mange andre specialer. Dengang jeg søgte blev det meldt ud, at lægerollerne “medicinsk ekspert” og “akademiker” vægtede højest, men at nogen erfaring indenfor alle lægeroller naturligvis er en fordel. 

Er forskning et ”krav”?
Niks. Jeg vil uddybe det med at skrive, at selvfølgelig er forskning ligesom i alle andre lægelige specialer en klar fordel at have på CV’et. I forhold til ansøgning til hoveduddannelse er klinisk erfaring og tæft indenfor specialet dog mindst ligeså vigtigt. Jeg synes dog det kan være svært at adskille forskning fra klinisk erfaring, da man med en stærk forskningsbaggrund bedre kan sætte sig ind i evidensen på et område og derfor i mine øjne har et større potentiale for at blive en dygtig kliniker. Nogle af de dygtigste klinikere, jeg kender, har derfor også forsket.  

Hvordan varierer arbejdet?
En af de ting der tiltrækker mig ved specialet er, at vi ser så mange typer af patienter. For det første kommer de med mange forskellige symptomer lige fra føleforstyrrelser i hånden til dyb koma. Man bliver altså nødt til at være fleksibel i forhold til den diagnostiske tilgang og tilpasse anamneseoptagelse og undersøgelse individuelt for hver patient. Der er sjældent plads til samlebåndsarbejde i neurologien! For det andet kan patientforløbene som sagt være akutte, hvor man skal tage hurtige beslutninger på kort tid og mere kroniske, hvor man i ro og mag kan beslutte en behandlingsstrategi. Generelt er det dog karakteristisk indenfor neurologien, at man har tid til at tænke sig om. Hvis en beslutning skal træffes her og nu, er det typisk fordi problemet ikke er neurologisk! Specialet tiltrækker derfor ofte de mere eftertænksomme typer, hvorimod de læger som er vilde med blå blink og action typisk søger andre veje. 

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden?
Mit bud er, at specialet vil blive større med tiden. Det skyldes flere faktorer. For det første stiger levealderen og gruppen af ældre mennesker vokser. Selvom vi har en del yngre patienter i neurologien, er de fleste patienter ældre. For det andet kan vi nu gøre meget mere for patienterne end tidligere og der vil derfor komme et krav fra samfundet om, at vi skal kunne udrede behandle patienterne efter en standard som bare bliver gradvist højere. Herudover tror jeg, at specialet vil bevæge sig endnu mere imod at være et akut speciale, hvor vi får brug for flere læger, som kan se akut dårlige neurologiske patienter og evt. tage stilling til trombolyse og endovaskulær terapi. I specialeplanen for det nye speciale i akutmedicin lægges der op til, at man som akutmediciner skal kunne stille indikation for trombolyse. Dog vil en akutmediciner typisk blot have haft et kort fokuseret ophold i neurologi og det forventes derfor, at vi som neurologer fortsat skal bidrage til vurdering af patienten med akutte neurologiske symptomer.

Hvorfor skal man vælge Neurologi?
Vil du gerne arbejde i et speciale, hvor vi måske ikke altid helbreder patienterne, men ofte bedrer deres livskvalitet og som minimum kan give en forklaring og prognose på symptomerne, så er neurologi måske noget for dig. Neurologi er et speciale, hvor man har mulighed for at se akutte patienter og træffe hurtige beslutninger, men også kan sidde i et ambulatorium og have længerevarende patientforløb. Det er et speciale i rivende udvikling, hvor vi hele tiden lærer mere om kroppens vigtigste organ.

Neurologi – hvordan?
Hvis du allerede under studiet ved, at du vil noget inden for neurologien, kan det være en idé at undersøge mulighederne for et forskningsår i neurologi. Hvis du ligesom mig er lidt i tvivl om specialevalg er et lægevikariat eller en KBU-stilling, hvor man får lidt praktisk erfaring i specialet måske bedre. Jeg vil generelt anbefale alle med interesse for specialet at prøve det! Det er blevet sværere at få hoveuddannelse i neurologi de senere år, men det er fortsat mulighed for dette – selv uden en PhD i baghånden. 

Link til intro planer
https://www.laegeuddannelsen.dk/CustomerData/Files/Folders/34-neurologi/1833_oversigt-over-kompetencevurderinger-introduktion-version-2019.pdf

Målbeskrivelse for Neurologi (2015)
https://www.sst.dk/-/media/Viden/Uddannelse/Uddannelse-af-speciall%C3%A6ger/Maalbeskrivelser/Neurologi/M_lbeskrivelse-i-neurologi-2015.ashx

Frederik Winsløw

HU-læge i Neurologi