“Mød en intro” i akutmedicin

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Akutmedicin. Lægerne i dette speciale har til kerneopgave at triagere og prioritere samt iværksætte akut udredning og behandling af akut syge patienter. Arbejdet er derfor også primært lokaliseret i akutmodtagelsen. Man arbejder som generalist og er i berøring med alle specialer, hvorfor arbejdet er meget varierende. Desuden bliver man dygtig til både tekniske skills (ultralyd, praktiske og invasive procedurer) og non-tekniske skills (teamlederfunktion, samarbejde, kommunikation og akut beslutningstagen). 

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er ca. 2 måneder undervejs i min 12 måneder lange introduktionsstilling. Jeg har arbejdet som læge i 1 år og 4 måneder, men har derudover haft lægevikariat, hvorfor jeg har været en del af den kliniske hverdag i de sidste ca. 2,5 år. 

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

Jeg har altid fået at vide, at man skulle starte med at finde ud af om man var mediciner eller kirurg. Af netop den årsag har jeg altid været i tvivl om, hvilke specialer jeg ville kunne lide, fordi jeg dels elsker den brede tilgang til patienterne i bl.a. de intern medicinske specialer, men samtidig holder af at lave praktiske procedurer og kirurgi. Af samme årsag valgte jeg urologi i min KBU, da det netop er et speciale der har begge dele. Her fandt jeg dog hurtigt ud af, at jeg ikke gad at stå en hel dag på operationsgangen eller sidde i et ambulatorie, men derimod elskede den varierede hverdag i akut-modtagelsen, hvor folk var akut syge, og hvor man skulle kunne triagere og prioritere patienterne, lave den initiale udredning og akutte behandling, samt havde mulighed for at lave ultralyd, a-gas og andre praktiske procedurer. Således begyndte jeg at kigge mig om efter et speciale der havde fokus på netop det, hvilket førte til at jeg skrev en ansøgning til jobbet som introlæge i akutmedicin. 

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Man har ikke to dage der ligner hinanden, da man ser patienter i alle aldersgrupper og fra alle sociale lag. De har forskellige sygdomme i både akut og kronisk fase og har tilhørsforhold i både medicinske og kirurgiske regi. Man har rig mulighed for at lære praktiske procedurer, hvilket gør at man kan komme langt med sin diagnostik på kort tid, da en stor del kan laves ”bed-side”. Herunder kan nævnes fx ultralyd af lunger, hjerte og abdomen inkl. urinveje samt invasive procedurer som fx a-gas, pleuracentese med pleuradræn anlæggelse, ascitespunktur og lumbalpunktur. Sidst men ikke mindst, så redder man liv! Man er oftest den første læge, der møder patienten i deres sygdomsforløb og således er man også den læge der sikrer, at patienten stabiliseres og behandles indtil de enten kan sendes hjem eller overdrages til en specialiseret afdeling. 

Hvad er de negative aspekter? 

Man er for evigt bundet til akutmodtagelsen og dermed til vagtarbejdet – en arbejdsopgave der skal varetages 24 timer i døgnet og 365 dage om året. Det kan give nogle udfordringer på privaten, når det skal gå op med tid til venner, kæreste/familieliv, træning og andre fritidsinteresser. Man skal dertil kunne acceptere, at man aldrig ved hvad man møder på arbejde til og aldrig har et fast program med et specifikt antal af patienter – nogle dage er stille og rolige, andre er så travle, at du måske skal have én til at huske dig på at få noget at spise og drikke. Derudover så laver du som akutmediciner ”kun” den initiale udredning og behandling og følger derfor sjældent patienterne helt til dørs. Af samme årsag ser vi også sjældent patienterne mere end én gang og man får derfor ikke et personligt forhold til dem, som man kan se det i andre specialer. 

Vagtbyrde?

Som introlæge har man i gennemsnit 1-2 vagter i ugen. De er generelt ret belastede, men man kan i gennemsnit sove 2-3 timer. Vi deler vagtlag med de øvrige intern medicinske afdelinger og på den måde er vagtlaget godt besat. Der er mange ansøgere til de akutmedicinske stillinger, og derfor er der ikke ubesatte stillinger. Det kan dog godt være tilfældet i de intern medicinske afdelinger, hvor der således kan dukke enkelte vagter op, som så skal dækkes af de øvrige specialer inkl. akutmedicin.

Patientgruppen? 

Alle aldersgrupper inkl. enkelte børn, da vi modtager fx forgiftninger. Som tidligere nævnt kommer man i berøring med alle specialer, akutte og kroniske problemstillinger samt patienter der både kan være sunde og raske i det daglige progredierende helt op til den svært multimorbide patient med 4 forskellige akutte problemstillinger, polyfarmaci, osv. 

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

Aktuelt har jeg indtryk af, at de er gode! Det bunder primært i, at specialet kun er nogle få år gammelt i Danmark, og det er derfor begrænset hvor mange der har nået at tage introduktionsuddannelsen og dermed kan søge HU. Pga. specialets popularitet er der dog mange der forestiller sig, at der om et par år vil være rift om HU-stillingerne. 

Er forskning et ”krav”?

På OUH bliver forskning automatisk inkorporeret i uddannelsen i form af, at vores KBU-læger skal lave en CAT-opgave, mens introlægerne skal lave en evidensbaseret instruks til afdelingen. Der er intet krav om, at man skal have lavet forskning for at få hverken intro eller HU-stilling. Der er i højere grad fokus på rollerne som samarbejder, kommunikator og medicinsk ekspert. 

Hvordan varierer arbejdet? 

Selvom man i en eller anden forstand ”kun” ser patienter i den akutte fase, så varierer arbejdet meget, da man i de forskellige funktioner ser meget forskellige problemstillinger. Som introlæge på OUH varetager du mellemvagt, sweeper vagt, dagshospital og enkelte forvagter (sidstnævnte dog primært forbeholdt KBU-læger). Mellemvagten organiserer stuegang blandt alle de yngre læger, og har den primære opgave at modtage medicinske nødkald samt ustabile/dårlige patienter. Sweeper er forvagt på de 6 intern medicinske afdelinger i aften/natte- og weekendtid. Her ser man varierende akutte problemstillinger – det kan både være af simpel karakter som fx hovedpinebehandling, men også mere komplekst og/eller kritisk såsom sepsis, regulering i NIV-behandling eller hjertestop. I dagshospitalet ser vi primært patienter til udredning for anæmi, DVT og lungeemboli. 

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Der har været en del snak om, hvor stor en del af akutmodtagelsen akutmedicinerne skal varetage i fremtiden. Aktuelt passer vi den medicinske modtagelse, men på sigt kunne man godt forestille sig, at vi i højere grad vil blive inddraget i modtagelse af de ortopæd- og organkirurgiske patienter. Det er således også super relevant, at begge specialer indgår i vores uddannelse – samlet 6 måneder i introduktionsuddannelsen og yderligere 12 måneder i hoveduddannelsen. Dertil spår de fleste, at ultralyd vil komme til at fylde meget i specialet, da det er et non-invasivt, strålefrit og akut diagnostisk værktøj der kan anvendes ”bed-side”. Således opfordres de fleste til at lære at anvende ultralyd – som minimum ultralyd af lunger (FLUS) samt evt. FAST og FATE.  

Hvorfor skal man vælge akutmedicin?

Man skal vælge akutmedicin, hvis man kan lide at arbejde som generalist, foretrækker arbejdet med de akutte og dårlige patienter, kan lide teamarbejde, kommunikation og praktiske procedurer samt vil have en konstant varieret hverdag. Derudover er det et speciale i rivende udvikling og man har derfor rig mulighed for at præge dets fremtid!  

Akutmedicin – hvordan?

Intro 1 år + HU 5 år

Link til intro planer: https://www.dasem.dk/uddannelse/