“Mød en intro” i Onkologi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Klinisk onkologi. Et spændende speciale, der omfatter forebyggelse, diagnostik, ikke-kirurgisk behandling, pleje, palliation og rehabilitering af patienter med kræftsygdomme i samtlige organsystemer. Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder. 

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er 6 måneder inde i min introduktionsstilling. Inden dette var jeg i en 6 måneders uklassificeret stilling på samme afdeling, så jeg har snart været et år i onkologien. Jeg har tidligere været i KBU (gaskir + almen), samt også i et vikariat i almen praksis.

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

Det var egentlig lidt tilfældigt at jeg endte i onkologien. Jeg har gennem studiet været interesseret i almen medicin, og var også rigtig glad for at være i almen praksis i min KBU. Kommunikation er for mig noget af det mest givende ved at være læge – samtidig som jeg synes den brede internmedicin er utrolig spændende. Jeg er desuden glad for at følge mine patienter over tid. I onkologien får jeg alt dette. Jeg synger i kor med to onkologer, som begge syntes jeg skulle prøve onkologien af, så det var faktisk via mine bekendte, jeg fik en stilling på onkologisk afdeling på Rigshospitalet. Jeg tror det var ca 6 måneder inde i mit forløb, at jeg besluttet mig for at jeg gerne vil være onkolog.  

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Man har stor mulighed for at fordybe sig inden for et særligt område; jeg er personligt interesseret i gynækologi, og tænker derfor, jeg gerne vil beskæftige mig med gynækologisk onkologi i fremtiden. Samtidig kræver onkologien at man har en bred forståelse for internmedicin, kirurgi, samt også håndtering af akut syge patienter. Onkologien er et enormt tværfagligt speciale, fordi vi jo behandler cancer i alle kroppens organer. Man samarbejder således med mange faggrupper på kryds og tværs. Et andet meget positivt aspekt ved onkologien er at man følger sine patienter over tid, hvilket giver en kontinuitet i det man laver. Man har også oftest god tid til sine patienter, og sjældent særlig travlt. Det skal også siges at jeg har verdens bedste kollegaer – jeg glæder mig simpelthen til at møde ind på arbejde hver dag. 

Hvad er de negative aspekter? 

Det kan føles tungt at være læge for uhelbredeligt syge mennesker, især når ens patienter er helt unge. Man skal kunne håndtere at ens patienter ikke altid overlever, og man skal kunne acceptere at der ikke altid findes flere behandlingsmuligheder for ens patienter..

Vagtbyrde?

Onkologi er ikke særlig vagttungt, og vores vagter er ikke særlig travle. Vi er et stort vagtlag og har ca 1-2 vagter om måneden, dog lidt flere i perioder. Vores vagter er fra 15-09 i hverdagene og 24 timer lørdag og søndag. Vi er en forvagt og en bagvagt på arbejde, hvor bagvagten typisk tager hjem kl 18.00. Vagterne er oftest rolige – og jeg sover stort set altid på vag. Som speciallæge i onkologi har ikke vagter, med mindre man ønsker dette. 

Patientgruppen? 

Patienterne er fra 18 til 100 + år – både mænd og kvinder. Vi giver desuden strålebehandling til børn på Rigshospitalet, men det er dog en specialistopgave. 

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

I øjeblikket er der faktisk for få ansøgninger til hoveduddannelserne, og alle hoveduddannelsesstillinger bliver således ikke besat. Det er derfor rigtig god mulighed for at få en hoveduddannelse efter endt intro. Dette kan dog selvfølgelig variere fra år til år.  

Er forskning et ”krav”?

Forskning er ikke et krav for at få hoveduddannelse. De sidste mange år er der flere læger der er blevet ansat i hoveduddannelse, uden PhD. Onkologi er dog et speciale hvor forskning og udvikling er en stor del af ens virke, og det er helt klart en fordel at man er forskningsaktiv – og ikke mindst interesseret i forskning. 

Hvordan varierer arbejdet? 

Onkologi er meget alsidigt speciale, hvor dagene varierer meget i arbejdsopgaver. Som onkolog har man primært ambulatorie-funktion, men også stuegang, stråleterapi og i nogle grene af onkologien dage med biopsitagning og procedurer, så som i den gynækologiske onkologi eller i hoved-hals.  Kerneopgaverne i onkologien omfatter akut og elektiv diagnostik, samt behandling og pleje af patienter med cancer. Udover behandling med kemoterapi og stråleterapi, beskæftiger vi os også med hormonterapi, målrettet biologisk behandling, samt i tiltagende grad immunterapi, hvilket er rigtig spændende. En vigtig del af den onkologiske behandling er også palliativ behandling og terminal pleje, da palliation ikke er et egentligt speciale i Danmark. Man arbejder meget selvstændigt og får tidligt et stort ansvar for patienter og deres behandlingsforløb, hvilket jeg personligt synes er utrolig tilfredsstillende.

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Klinisk onkologi er et fantastisk spændende speciale, hvor der sker en bragende udvikling indenfor udredning og behandling. I disse dage sker der til eksempel rigtig meget inden for behandling med immunterapi, samt tidlig diagnostik af cancer.  Vi går desuden en fremtid i møde hvor populationen af cancerpatienter er voksende, så jeg forventer helt klart at der vil være brug for mange onkologer fremover. Onkologien ser helt anderledes ud i dag end for 10 år siden, så det bliver super interessant at følge udviklingen og se hvor vi står om 10 år!

Hvorfor skal man vælge onkologi?

Man skal vælge onkologi, hvis man kan se sig selv i et hurtigt udviklende og fagligt udfordrende speciale, hvor arbejdet med patienten står i centrum. Onkologi er ufattelig meningsfuldt og ens kollegaer er virkelig søde og dedikerede.

Klinisk onkologi – hvordan?

Intro 1 år + HU 5 år

Link til intro planer 

https://dsko.org/wp-content/uploads/2017/03/SST_Specialevejledning_for_Klinisk-onkologi-2017.pdf

https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Specialeplan-for-klinisk-onkologi/Specialerapport-for-Klinisk-onkologi.ashx

Skrevet af

Cecilie

Introduktionslæge i klinisk onkologi