“Mød en intro” i neurokirurgi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Neurokirurgi er et speciale der favner bredt, bredere end de fleste nok tror. Vi har alle aldersgrupper og vi har triste skæbner og glade stunder. I neurokirurgien kommer man helt tæt på mennesker og familier. Man skal kunne mestre en balancegang mellem professionelt engagement og personlig medfølelse. Håndværket er alt overskyggende, og ens hverdag og supervision handler meget om hvordan man bliver en bedre kirurg. Vi står med mennesker liv i hænderne, små bevægelser med store konsekvenser.

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er 11 måneder inde i min introduktionstilling.

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

Det skete lidt ved et tilfælde. Jeg har længe vidst at jeg skulle være kirurg, og har tidligere haft en flirt med øre-, næse- og halskirurgi. En dag mens jeg arbejdede i almen praksis, så jeg et jobopslag på en introduktionsstilling på neurokirurgisk, jeg søgte den og fik den. Første gang jeg så en hjerne stå og pulserer i glimtet fra operationslamperne, kildede det i maven og jeg var hooked!

Jeg har længe interesseret mig for finmotorik, og har haft en hobby med at ”reparere” (adskille og samle) gamle mekaniske urer, og jeg fandt ud af at dette kunne bruges her.

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Som det også er tilfældet med andre specialer, så bliver man opslugt af neurokirurgien, den bliver en del af én. Læringskurven er stejl, men man får nogle gode færdigheder indenfor neuroradiologi, kirurgi og klinik, som jeg mener er helt unik.  

Hvad er de negative aspekter? 

Vi har mange hårde skæbner. Trafikulykker, hjerneblødninger, kræft i hjernen, det kan til tider føles som om vores hårde arbejde er forgæves. Der er dog heldigvis den lykkelig slutning, hvor det vi gør virkelig gør en forskel, og så glemmer man de dårlige. 

Specialet kræver tid, meget tid! Min personlige holdning er, at hvis nogen overlader sin hjerne til dig, og lader dig opererer i den, så må man også følge op på det, også selvom det er lørdag og man har fri. Forskning fylder rigtig meget. Vi er et lille speciale, og hvis vi skal kunne udvikle os og skabe bedre behandlings muligheder for vores patienter, må alle trække en del af læsset og løfte i fælles flok. Vi arbejder meget udenfor arbejdstid, det er ikke for enhver.

Vagtbyrde?

På introen i Odense er det rigtig fint. Grundet vores højtspecialiseret funktion, har man besluttet at forvagter ikke skal arbejde om aftenen, med risiko for at stå med uoverskueligt store og akutte operationer alene. Vi har derfor ikke nattevagter. På hoveduddannelsen, hvor man går til bagvagtslaget, er vagtbyrden stor med mange og travle nattevagter. Bagvagten holder også vores bagvagtskalder der dækker hele regionen, og der er enormt mange opkald samtidig med en travl klinisk hverdag.

Selve byrden på forvagten, altså den mængde man arbejder, skifter enormt meget, men det er i det store og hele overskueligt med tid til fordybelse.

Patientgruppen? 

Helt små børn med medfødt hydrocefalus, traumer i alle aldre, hjerneblødninger fra aneurismer m.m. fra unge mennesker til vores ældre medborgere. Hjernetumorer ses også hos selv helt unge mennesker til folk helt op i årerne. For slet ikke at nævne rygkirurgien, som primært ses hos ældre, men diskusprolapser ses også hos de unge.

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

Der er 3 hoveduddannelsesstillinger i Danmark. Der er ca. 8 introduktionsstillinger om året. For at sige det mildt, så er det svært at få en hoveduddannelse. Det kræver engagement, forskning og masser af kirurgi samt klinisk tække for at komme gennem nøglehullet. 

Er forskning et ”krav”?

Kort sagt, ja. 

Hvordan varierer arbejdet? 

Ikke to dage er ens. Nogle dage hungrer man efter et kontorarbejde der er nogenlunde til at kunne forudsige, men i sidste ende er variationen det der gør det spændende at møde på arbejde.

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Neurokirurgien er i rivende udvikling. I takt med at vi bliver dygtigere til at udvikle non-invasive måder til at opererer patienter på, bliver flere og flere patienter behandlet med rygsmerter uden en kniv, men i stedet med forskellige metoder af neurostimulering udefra. Hvis vi kigger 20 år tilbage i tiden og ser på hvordan vi opererer i dag, er det noget helt andet nu. Om 20 år er skalpellen måske udskiftet med ultralyd?

Hvorfor skal man vælge neurokirurgi?

Hvis man spørger mig på en dårlig dag, så skal man ikke vælge neurokirurgien. 

Læger der er så skrupskøre at de vælger specialet, er fordi de har en passion for håndværket, for patientkontakten og for klinikken. 

Du skal IKKE vælge specialet fordi du finder noget givende i at give dig selv og din tid til en neurokirurgisk verden der ikke nødvendigvis siger tak. Men du skal vælge specialet fordi dine patienter takker dig og fordi du bliver glad for aldrig at se dine patienter igen efter de går ud af døren.  

Neurokirugi – hvordan?

Intro 1 år + HU 4 år

http://www.dnks.dk/index.php?id=20