“Mød en intro” i Klinisk Farmakologi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag?

Et paraklinisk speciale: Klinisk Farmakologi. Det er et relativt tungt teoretisk speciale, hvor det primære arbejde består i rådgivning af kollegaer af forskellig karakter.

Jeg glæder mig til at tage jer med indenfor i hulen!

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er startede 1/3-19, så jeg er lidt over halvvejs i mit introduktionsforløb.

Hvorfor valgte du lige dette speciale?

Fordi jeg er nysgerrig, hungrer efter alsidige opgaver og jeg elsker at undervise.

Den længere historie bag, er mere om mig som person, og det at se sig selv i sundhedsvæsnet. Det kommer som et blogindlæg senere på ugen, da jeg ikke vil drukne det her indlæg i den historie.

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

For mig er der jo næsten ikke andet: jeg får lov til at fordybe mig i alle opgaver jeg laver, mine opgaver varierer på tværs af specialerne, jeg stifter bekendtskab med sjældne bivirkninger og sygdomshistorier. Der er intet loft, for så længe der er patienter der får medicin, og selskaber der udvikler lægemidler, får vi hele tiden nyt at arbejde med.

Og samtidig hjælper jeg mine kollegaer i klinikken med at træffe beslutninger, som ikke altid er lige til, med at tolke at svar som stikker lidt i begge retninger (Kan om nødvendigt anvendes under graviditet – hvem har ikke lige stødt på det? Og hvad betyder det så?).

Det er et lille, nyt og dermed også ”intimt” speciale. Man lærer hurtigt alle på afdelingen at kende, og igennem de kurser jeg har været på, har jeg også stiftet bekendtskab med en del i de andre regioner, allerede.

Hvad er de negative aspekter?

Helt klart (i skrivende stund) den manglende patientkontakt. Det vil for nogle ikke være negativt, da vi alle er forskellige, men sammenligner vi klinisk farmakologi med de andre specialer, så er det jo tornen i øjet.

Det er et lille, nyt og dermed også ”intimt” speciale. Rager du uklar med én, har du svært ved at håndtere nogens personlighed e.lign., så er der ikke mange steder at gemme sig. Vi er dem vi er, på godt og ondt.

Vagtbyrde?

Nej. Ikke som introlæge. Eller jo, men ikke i den forstand. Det er en som mig du ringer til, hvis du ringer til Lægemiddelinformationen, men da vi har telefontid mellem 9 og 15, så vil jeg ikke rigtig kalde det vagtarbejde. Jeg vil tro vi får mellem 0-4 opkald om dagen, når vi har vagt – så det er ikke belastet på samme måde, som andre specialer.

Patientgruppen?

Well… Det er jo sådan set alle som får medicin? Der er selvfølgelig en stor gruppe vi ikke hører om og dermed ikke beskæftiger os med. Men det der fylder mest i min hverdag, er rådgivning om psykofarmaka, polyfarmaci, lægemiddelforbrug under graviditet og amning og bivirkninger (oftest af mere sjælden karakter).

Hvordan er hoveduddannelsesmulighederne?

Tjaeh – det er jo et ret lille speciale, og det afspejler antallet af stillinger også. I Region Syddanmark udbydes der 3 I-stillinger og 1½ hoveduddannelsesstilling om året. Så flaskehalsen er alt andet lige til at få øje på.

Er forskning et ”krav”?

For at blive introlæge? Nej, bestemt ikke. Jeg havde ingen erfaring, fraset mit speciale (som ikke er publiceret).

For at få hoveduddannelse? Ikke kategorisk, men jeg tror bestemt det hjælper.

Grunden til at jeg deler det op på den her måde er at hos os kan du ikke ”bare” være god kliniker. Vi lever at evaluere studier og deres validitet. En af vores fornemmeste opgaver at tage teoretisk viden, videnskabelige studier og videreformidle dem forståeligt til brug i klinikken.
Så på den baggrund står man naturligvis stærkt ved at have været en tur forbi phd-skolen og fået et par ekstra lektioner omkring studiedesign, effektmål og hele balladen.

Hvordan varierer arbejdet?

Som introlæge i Region Syd, så bemander vi Lægemiddelinformationen og svarer på de spørgsmål der kommer ind, med support fra vores bagvagter.
Vi svarer på lægemiddelanalyser, tolker på dem og kommer med forslag til klinikkerne ud fra disse.
Vi hjælper til med at undervise i det omfang det nu passer – jeg har to gange været ude at undervise medicinstuderende i farmakokinetik og én gang på biomedicin med samme emne.
Der er tid til de sideløbende opgaver der også måtte opstå: forskning, formidling (det her, specialernes dag), kurser, intern undervisning.

 Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden?

For vores (Klinisk Farmakologi, Odense) vedkommende, så tror jeg helt sikkert vi bliver mere kliniknære. Om det bliver i polyfarmaciklinikker, stuegangsassistance eller hvad ved jeg, så tror helt klart det er ét af de områder, hvor der vil blive lagt på.

Og allerede nu, så findes der klinisk farmakologer rigtig mange steder. Udover afdelingerne og industrien, sidder de jo også hos myndighederne (regioner, lægemiddelstyrelsen osv.). Jeg tror vores arbejdsområde vil være under konstant udvidelse.

Hvorfor skal man vælge klinisk farmakologi?

Som det måske skinner igennem teksten, så er jeg meget begejstret for specialet. Jeg fristes jo til at sige: ”hvorfor ikke?”

Men den korte af det lange: Du skal kunne lide at fordybe dig, du skal have en interesse for det basale omkring lægemidler (dynamik, kinetik, metabolisme og interaktioner), du skal kunne lide at dine arbejdsopgaver varierer især i formen mere end indholdet.

Klinisk farmakologi – hvordan?

Som så mange andre specialer: 1 års introduktionsstilling + 4 års hoveduddannelse.

Uddannelsesprogrammet på OUH kan findes her: http://www.ouh.dk/wm511594under den knap så oplagte ”Uddannelse til speciallæge i klinisk farmakologi”.

Målbeskrivelsen for specialet (sammen med alle de andre) kan findes her: https://www.sst.dk/da/Viden/Uddannelse/Uddannelse-af-speciallaeger/Maalbeskrivelser

Målbeskrivelsen kan også findes, sammen med en masse andet, på selskabets hjemmeside: www.kliniskfarmakologi.dk

Og videreuddannelsens side for klinisk farmakologi findes her:http://www.videreuddannelsen-syd.dk/wm120024

 Forfatter:

Peter Esbech

31 år, Introduktionslæge i Klinisk Farmakologi

Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH.