Pædiatrisk journalkoncept og andre noter

“Mød en intro” i Børne- & Ungdomspsykiatri

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

  • Børne- og ungdomspsykiatri. Et måske lidt overset speciale med stor fokus på kommunikation, mere somatik end man måske forventer og tæt samarbejde med andre faggrupper.

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er 4 mdr inde i min intro. 

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

Det var på mange måder ret tilfældigt. Jeg har gennem studietiden altid tænkt, at jeg skulle være obstetriker. Valgte derfor KBU på abdominalkirurgisk og almen praksis. Kirurgisk var sjovt! Sjovere end jeg havde forventet. Almen praksis var også sjovt og sjovere end forventet. Jeg har altid været meget interesseret i kommunikationsdelen af lægelivet. Jeg har under min bachelor taget et halvt års basiskursus i psykoterapi. I praksis kunne jeg godt lide kommunikationen – især med børn og forældre og så har jeg altid været fascineret af psykiatrien, men alligevel også været lidt skræmt af voksenpsykiatrien – formentlig pga. mine fastvagter som FADL vagt under studietiden. Efter endt KBU skulle jeg søge introduktionsstillinger og tænkte egentlig fagligt ret bredt. Det vigtigste for mig var, at det var geografisk tæt på, hvor vi bor og at jeg ikke skulle arbejde 60 timer om ugen. Jeg bor i København med min kæreste, som også er læge, og vores to små børn. Derfor er og var min prioritering at kunne være mest muligt hjemme med min familie nu, hvor børnene er så små.

Jeg søgte dels intro i Gyn/obs i Region H, men blev ikke ansat. Jeg søgte også intro i Almen medicin, men den fik jeg heller ikke. Min gode veninde startede så i en intro i BUP og det lød spændende og som et dejligt arbejdsmiljø og så søgte jeg også der – og fik det! Jeg kendte meget lidt til specialet, hvilket nok også er en af grundene til at jeg ikke tidligere har overvejet det. Men jeg forventede at det ville være en god blanding af noget af det, jeg syntes var sjovt som læge – kommunikation og børnefamilier.

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Der er rigtig god tid til patienterne og udredningerne. Der er et super godt arbejdsmiljø og god supervision. Tæt samarbejde med psykologer, sygeplejersker og pædagoger. Fokus på trivsel på arbejdspladsen. Man fungerer på mit afsnit som sagsansvarlig for en patient, dvs. men er deres kontaktperson og er den, der skal samle trådene i udredningsforløbet, så hvis man godt kan lide organisationsarbejde er det et rigtig godt sted at være.

Hvad er de negative aspekter? 

Det er meget dokumentationstungt på mit afsnit. Jeg er i et ambulatorie, hvor vi udreder børn og det kræver nogle meeeeget lange journalnotater og derudover skriftlig kommunikation med primær sektor.

Vagtbyrde?

Hos mig er vagtbyrden lille. Jeg er tilknyttet et ambulatorium, hvor jeg arbejder i hverdagene. Derudover har vi så vagter på sengeafsnittene tilknyttet Bispebjerg hospital. Vi har 2-4 vagter om måneden og det er med tilstedeværelse i dagtig 8.30-16 og herefter rådighedsvagter hjemmefra, hvor man kan blive kaldt ind med 30 minutters varsel.

Patientgruppen? 

Børn og unge med psykiatriske vanskeligheder. Mit ambulatorium er 8-13 årige og på sengeafsnittene er de typisk lidt ældre; typisk 14-17 år.

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

Så vidt jeg ved: GODE!

Er forskning et ”krav”?

Nej. Forskning er jo altid en god ide som læge, fordi det kan lære dig at tilegne dig viden og være kritisk. Men jeg har ikke et indtryk af, at det er et krav eller nødvendigt.

Hvordan varierer arbejdet? 

Lige hos mig er det en god blanding af ambulatoriearbejde og vagtarbejde og en hel del afspadsering.

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Det er svært at sige. Jeg har en fornemmelse af, at der er flere og flere, der får øjnene op for denne skjulte perle af et speciale. Men måske er det bare i de kredse, jeg bevæger mig i ☺

Hvorfor skal man vælge xx?

Du skal vælge BUP, hvis du godt kan lide: Kommunikation, længere patientforløb, masser af supervision og hvis du godt kan lide at arbejde selvstændigt med noget ansvar for det praktiske aspekt, men blive fagligt understøttet i høj grad.

Børne- og ungdomspsykiatri – hvordan?

Intro 1 år + HU 4 år

https://www.laegeuddannelsen.dk/CustomerData/Files/Folders/21-b-og-u-psykiatri/1868_bilag-1-uddannelsesplan-og-kompetencekort.pdf

Forfatter:

Cecilie

Introduktionslæge i Børne- og Ungdomspsykiatri

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pædiatrisk journalkoncept og andre noter