Fra kliniker til paraklinier

Forskningen

Den anden tema uge kommer til at handle om forskning og formidling. Jeg vil gerne sætte lidt fokus på forskning som studerende, som færdig læge, formidling af den evidens og forskning vi så laver – både til kollegaer, men bestemt også til den almene befolkning. Her vil jeg i løbet af ugen dele et par profiler på instagram der er drevet af læger og som jeg synes gør et virkelig godt stykke arbejde for at formidle evidensbaseret viden om medicinske problemer og tilstande. For har vi egentlig ikke et ansvar for det? Som formidlere og sundhedsfremmere som det så flot er formuleret i de 7 lægeroller fra Sundhedsstyrelsen. Eftersom at den tilgængelige information for lægmanden, har udvidet sig enormt det sidste årti – man kan jo google sig til alt. Og hvordan skal man så sortere i al den viden, når man ikke sidder med den fysiologiske baggrund og viden om den pågældende sygdom eller behandling? 

Under hele studiet er vi belært om hvordan vi gennem resten af vores arbejdsliv skal tilegne os ny viden, holde os opdateret på nye forskningsresultater og selv bidrage til at disse bliver produceret. Men hvor meget bliver vi egentlig undervist i det? For mit vedkomne i Odense, ikke ret meget. Vi har nogle moduler der er tilegnet forskningsmetode og statistik, men da jeg havde det (ved ikke hvordan det er nu) handlede det mest om de hardcore facts i statistik, hvordan man regner det ud og den matematiske baggrund for metoderne – hvilket jeg er ekstremt dårlig til. Jeg slæbte mig med nød og næppe gennem matematik A på gymnasiet, så at have statistik var en kæmpe udfordring for mig. Jeg dumpede også en af de to statistik eksaminer og den anden kom jeg igennem med et 2 tal. Et point fra dumpegrænsen. Ikke just opløftende, for jeg var jo godt klar over, at jeg som en der gerne vil være pædiater, ikke slap igennem uden forsknings aktivitet. Faktisk var jeg rædselsslagen for at skulle skrive kandidatspeciale. Det selvom jeg havde fået 12 i vores bachelorprojekt, som jeg var oppe og forsvare mundtligt. Men det handlede også mere om det her med at opsætte et forsøg, være bevidst om mulige fejlkilder og kunne gennemskue den litteratur vi bruge som dokumentation. Og alligvel, så var jeg sikker på at det aldrig kom til at gå godt, fordi jeg virkelig ikke er særlig god til matematik/statistik og på kandidat specialet var der kun mig til at lave de udregninger. Men så skete der det, at vi var indlagt på børneafdelingen med min datter kort efter hun var blevet født, fordi hun havde et for stramt ligament i tarmene, der gjorde at hun kastede stort set alt op hun fik ned i maven. Her arbejder der en fantastisk neonatalog, som sammen med min vejleder, er årsagen til at jeg i dag drømmer om at blive neonatalog. En af de sidste dage hvor Freja var ved at være frisk igen, spurgte jeg ham simpelthen om han ville være vejleder for mig på kandidatspecialet. Det måtte han desværre ikke fordi han ikke havde nok forskningserfaring, men han havde en god kollega som helt sikkert havde en masse gode ideer til et kandidatspecile. Og så sendte han mig videre til Gitte, som blev min vejleder på kandidatspeciale og som i dag skal være hovedvejleder på mit PhD projekt. Det er jeg ham evigt taknemmelig for! For det er 100% Gittes fortjeneste, at jeg er endt med at have lyst til at lave en PhD og har fået øjnene op for, hvor fedt det er at forske indenfor noget, man synes er helt vildt spændende og vigtigt! Jeg føler mig meget heldig over at have en vejleder der rent faktisk vejleder, for jeg anede absolut intet om at skrive protokoller, lave ansøgninger til datatilsynet, etisk komité osv, for slet ikke at tale om at skrive selve artiklen og hele review processen! Det har været fuldstændig “learn by doing”, med kyndig vejledning fra sidelinien. For det bliver vi ikke undervist i, i Odense i hvert fald. Det kunne jeg ønske mig at der var mere konkret undervisning i og at det ikke var noget man blev nødt til at opsøge i sin fritid hvis man havde lyst til at forske Der er da et eller andet galt, eller i hvert fald på det kraftigste plads til forbedring når 75% af jer derude stemmer at I føler jer pressede over at forskning er en del af de syv lægeroller?

Jeg fandt god hjælp hos Sundhedsfaglige Studenterforskere, og jeg ved at der findes lignende i Århus og helt sikkert også i København. Derudover tilbyder SDU forskellige kurser i søgeteknik og reference programmer.

Kort sagt – det er ret tilfældigt at jeg sidder her og forbereder min PhD. Havde i spurgt mig for 3 1/2 år siden havde jeg sagt “ALDRIG I LIVET”. Men meninger ændrer sig og det betyder alt at møde de rigtige mennesker. 

Ï morgen vil jeg prøve at tage jer med gennem processen fra protokol til færdig udgivet artikel. For det kan jeg jo sige at min er nu!!!! Wuhu! Ej det var vildt at kunne søge sig selv frem på pubmed, det kunne jer der så med på insta nok også godt fornemme 😉

Tirsdag og onsdag vil Louise der er phd studerende på hjertemedicinsk afdeling på OUH tage jer med et par dage på phd kontoret. 

Håber I har lyst til at følge med og har haft en dejlig 1. søndag i advent. 

PS. “mød en intro i infektionsmedicin” er også oppe nu!

KH

Marie 

2 kommentarer

  • Aalborg

    Aalborg har også en studenterforskningsforening for sundhedsvidenskabelige uddannelser: https://www.studenterforskning.aau.dk/ Foreningen holder bl.a. forsker-matching mellem de studerende og vejledere/forskergrupper. Bare til hjælp for dem, der ellers læser med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Tusind tak for informationen! Kunne ikke lige finde den da jeg googlede 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra kliniker til paraklinier