Pas nu på de yngre lægeliv, vol 2

Pædiatrisk journalkoncept og andre noter

Efter min spørgerunde med hensyn til hvad I kunne ønske jer af pædiatrisk undervisning hvis I skulle i klinik, var der virkelig mange der spurgte til anamnese og objektiv undersøgelse af børn. Og det er vildt svært og noget HELT andet end når man har med voksne mennesker at gøre. Jeg lovede derfor at dele lidt privat noter.

Dette “pædiatriske journalkoncept” papir er ment som et hjælpe/støtte papir til brug som journalkoncept til pædiatrisk anamnese optag. Den kan med fordel printes ud og tages med ind til patienterne, til at notere på og til at støtte sig til de første gange, da der er en del informationer man ikke indhenter hos voksne såsom graviditetsforløb,  fødselsmåde, vægt, vaccinationsstatus mm, men som har stor betydning når man vurderer børn, hvad end det er akut eller ambulant.

Den er hjemmelavet, er kun til privat brug og bør kun bruges på eget ansvar. Der ligger også fraser der kan bruges i praksis ved børneundersøgelserne, både som hjælp til sig selv med at huske det hele og for at lette skrivearbejdet.

Links til dropbox indsættes nederst i indlægget.

Mange svarede også at det her med psykomotorisk udvikling og vurdering af det “unormale” hos børn er svært. I særdeleshed hvis man ikke selv har børn endnu. Og det er det. Specielt fordi referencerammen for hvornår børn skal kunne hvad spænder vidt og altid beror på en individuel vurdering. Har man selv børn, er der en referenceramme man 100% kan huske og det gør det klart lettere. Men der findes nogle gode og lette skabeloner/skemaer til vurdering af det. På Dansk Neuropædiatrisk Selskabs hjemmeside finder man neurofolderen, hvor der på sidste side er en meget fin og let læselig oversigt over milepælene. Derudoevr er der instruktioner til neurologisk undersøgelse af børn. Hvis man er mere pædiatrinørdet og vil gå nærmere ind i det kan Denver 2 skalaen anbefales til de motoriske, sproglige milepæle.

  • Link til dropbox med pædiatrisk journal koncept og fraser til børneundersøgelser i praksis her
  • Neurofolderen findes her
  • Denver 2 scala her

Håber I kan bruge det og vil bruge det med omtanke 🙂

KH

Marie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pas nu på de yngre lægeliv, vol 2