Fra stud.med til færdig speciallæge

Lægeuddannelsen i Danmark er en statslig uddannelse i human lægevidenskab, der giver ret til at virke som læge. En person, der er i gang med en sådan uddannelse, kaldes lægestuderende eller medicinstuderende (stud.med.), og en person, der har fuldført uddannelsen, erhverver sig derved graden cand.med. Således siger den alt overskyggende videnskilde wikipedia hvis man spørger den om lægeuddannelsen.

Uddannelsen tager 6 år. 3 års bachelor og 3 års kandidat uddannelse. Kan læses i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Uddannelserne er meget forskelligt bygget op. Mit bedste råd til jer der endnu ikke er kommet ind, sæt jer ind i hvordan det er bygget op de forskellige steder og vælg det hvor opbygningen passer til jer som første prioritet. Det er et mega hårdt og langt studie. Og mit indtryk er at der alle steder er et virkelig godt studiemiljø hvis man ellers gider involvere sig i det. Man bliver lige gode læger uanset hvor man læser. Vi skal kunne det samme når vi aflægger lægeløfte, men vejen dertil er bygget forskelligt op alt afhængig af universitet.

Så altså.

Step 1.

Gennemført medicinstudie. Så kan man kalde sig cand.med. Det vil sige at man er læge, man har et autorisations ID, kan ordinere medicin osv., men man har ikke ret til selvstændigt virke endnu. Det betyder, at indtil man har det, skal man arbejde under supervision. Og her kommer step 2 ind i billedet.

Step 2.

Klinisk Basisuddannelse

For at få ret til selvstændigt virke skal man fuldføre den Kliniske Basisuddannelse (KBU) som tidligere hed turnus. Den kliniske basisuddannelse varer et år, og fordeles efter lodtrækning. Alle der er tilmeldt KBU får tilsendt et nummer, og det nummer er man så i rækkefølgen til at vælge forløb. Vi var 592 (mener jeg) da jeg fik nummer og jeg havde nummer 426. Og så må man så se hvad der er tilbage. Jeg tror dog de fleste ender med at blive glade for deres forløb og det kan nogle gange være en fordel at komme lidt ud i periferien. KBU’en består af et halvt år på sygehuset, enten på en medicinsk eller kirurgisk afdeling og et halvt år i almen praksis (tidligere har psykiatrisk også været med, men er i tvivl om, om det stadig er sådan). Du kan læse mere om KBU her. Jeg tror det er virkelig godt, at alle kommer i praksis, også selvom man ikke skal være praktiserende læge. For man lærer virkelig meget og bredt, og får en god forståelse for hvorfor nogen patienter ind i mellem indlægges fredag eftermiddag med noget man inde på sygehuset tænker – jamen hvorfor?! Man lærer hvor kæmpe stort et sorterings arbejde der foregår derude. Hvor godt de kender deres patienter og hvorfor man netop som læge på sygehuset skal lytte når de siger at den er gal. Hvor stort et arbejde de laver med diverse attester og korrespondancer med kommune og hjemmepleje. Jeg har kæmpe respekt for de praktiserende læger! Når man er færdig med sin KBU og har fået ret til selvstændigt virke, kan man gå videre til næste step på lægetrappen.

Step 3. 

Introduktions uddannelse

Når man har opnået ret til selvstændigt virke, kan man søge en introduktions stilling. Man skal ikke, man kan også søge vikariater indenfor de forskellige specialer. Det er også nogle gange nødvendigt, at have haft et vikariat og fået foden indenfor på en afdeling, inden man kan få introstillingen. En introduktions stilling fungerer som navnet afslører, som en introduktion til et speciale. Det skal være en appetitvækker. Nogle er meget målrettede med hvad de synes er fedt, andre synes måske det hele er lidt spændende og skal prøve forskelligt af. Der er introduktionsstillinger i alle specialer. De varer 1 år. Hvis man har haft almen praksis under KBU varer introduktionsstillingen til almen praksis dog kun et halvt år. Mange prøver flere introduktionsstillinger, både for at prøve forskelligt af og for at opkvalificere sig til at søge hoveduddannelse. Heldigvis er den dumme 4-6 års regel endelig væk, så der er ikke noget pres på om, hvornår man skal være i hoveduddannelse! Og der er godt. Jeg tror på vi får meget dygtigere læger ud i den anden ende. Hvilket fører mig videre til 3 step på lægetrappen.

Step 4.

Hoveduddannelse

Efter gennemført og godkendt introduktionsstilling er man principielt/teoretisk kvalificeret til at søge hoveduddannelse (HU). Ofte kræver det dog mere end det. Gerne at man har lidt fra de 7 forskellige lægeroller på sit CV. Du kan læse mere om de 7 lægeroller her. Nogle tager også et forskningsbreak, enten før eller under HU og laver en PhD. En hoveduddannelse varer mellem 4-5 år og er forskelligt bygget op alt efter speciale. Alle specialerne er beskrevet i specialeplaner. Man kan finde speciale planer for alle specialerne her. Oftest er det opbygget sådan, at man har halvdelen på et centralt sygehus og halvdelen på et perifært sygehus. For mit vedkomne i pædiatri 1 år på OUH, 2 år i enten Esbjerg, Kolding eller Aabenraa og tilbage 1 år på OUH. Det er for at man lærer om både de sjældne, komplicerede tilstande, men også ser alt det brede og det mere almindelige. Nogle specialer findes dog kun på universistetsygehusene såsom f.eks neurokirurgi og klinisk farmakologi og deres HU’er er derfor skruet anderledes sammen. Ligeledes er almen medicin anderledes, fordi man her både skal tilknyttes forskellige praksis og sygehusafdelinger. Når man har fuldført og fået godkendt alle kompetencerne der kræves i den pågældende HU, kan man søge om speciallæge anerkendelse. Så er man færdig speciallæge og kan her ansættes som afdelingslæge. Når man så har været det et hvis antal år kan man blive overlæge – hvis man har lyst 🙂

 

I næste uge overlader jeg profilen til Lise, som netop har fået sin hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik. Hun vil fortælle om hendes vej hertil og komme med “nice to know” inden du søger HU, ansøgningsskrivning osv.