Lægevikariatet

Lige efter 8 semester, var jeg så skoletræt at det halve kunne være nok. Jeg slæbte mig igennem endokrinologi eksamen. Jeg bestod med nød og næppe, men kunne ikke huske en dyt, da jeg gik ud af eksamenslokalet. Heldigvis var der klinik ophold lige bagefter og der kunne jeg mærke hvor meget jeg trængte til noget praktisk erfaring. Jeg havde under bachelor delen haft en hel del SPV-vagter (fadl-vagter), som havde givet mig lidt praktisk tilgang, til et studie, der i starten ellers er meget teoretisk. Jeg ved ikke om jeg vil sige at jeg følte mig fagligt rustet til et lægevikariat, men det tror jeg aldrig man vil gøre under studiet. Vi står jo med et stort ansvar derude og det tror jeg altid vil virke skræmmende. Det gør det stadig for mig ind i mellem 🙂 

Under alle omstændigheder så var trangen til noget andet end studierne for stor, til at lade være. Men hvad gør man så, når man synes man er der hvor man gerne vil have et lægevikariat? Jeg anede absolut ingenting, men googlede mig frem til at det var på sundhedsjobs.dk, via f.eks. fadls hjemmeside at vikariaterne blev slået op, eller fra studerende til studerende. 

Så jeg gik på på jagt.

Jeg kunne se at bestået 8. semester var et krav, hvilket jo meget heldigt for mig, var lige om lidt. 

Stillingerne hedder vikar for reservelæge. Som lægevikar arbejder man under forhold svarende til dem man vil have som KBU-læge eller introduktionslæge, men hvor alt skal godkendes af en ældre kollega og man arbejder under ledende overlæges ansvar. Nogle afdelinger har også deciderede lægevikar hold, hvor man f.eks. deles om at varetage en ambulant journalfunktion og ikke går i vagt. 

Jeg søgte tre stillinger, en på medicinsk i Esbjerg, Hæmatologisk i Odense og Neurologisk i Vejle (som nu ligger i Kolding). De to var opslået og det tredje var bare en mail til uddannelses ansvarlige overlæge. Så stillingerne kan søges både uopfordret og ved stillingsopslag. Jeg var ikke ret selektiv med hensyn til hvor jeg ville arbejde eller indenfor hvilket speciale. Jeg vidste dog, at jeg gerne ville have noget medicinsk erfaring, fordi jeg på studiet følte jeg manglede den der større forståelse/sammenhæng i de medicinske specialer og noget erfaring i de farmakologiske behandlinger. Neurologisk var først på aftrækkeren og jeg blev faktisk ansat over telefonen. Det kan jeg huske jeg var meget overrasket over. Ved nu heller ikke om det gør sig gældende i dag. Men i hvert fald kunne jeg starte 1. august 2015 hvis jeg havde lyst. Det sagde jeg ja til på stedet. 

Og det har jeg aldrig fortrudt et eneste sekund. Det var her jeg fandt min identitet som læge. Her blev alt det teoretiske bundet sammen og gav mening. Her oplevede jeg at jeg faktisk vidste en hel del, selvom der også var rigtig meget jeg ikke vidste da jeg begyndte. Og ikke mindst havde jeg nogle skønne, skønne kollegaer – både ældre som yngre, der altid stod klar til at hjælpe. 

Og nu skal jeg forsøge at besvare nogle af de spørgsmål I har spurgt om på instagram. 

Jeg oplevede at afdelingen var helt klar over, at jeg var studerende og at jeg faktisk ikke engang havde haft neurologi blokken på kandidatdelen endnu. I Odense har vi al neuroanatomien og noget patofysiologi for sig på bacheloren. Så noget havde jeg haft, men de neurologiske sygdomme med behandling og diagnostik osv, kommer først på 10. semester. Jeg fik meget grundig oplæring i både den neurologiske undersøgelse og lumbalpunktur. Derudover sad der en bagvagt fysisk placeret på et kontor, som altid kunne supervisere og kigge med på patienter. 

Jeg følte aldrig at jeg stod med hele ansvaret alene, der var altid mulighed for at få bagvagten med ind og var derfor helt tryg i det. I starten de første par gange jeg havde vagttelefonen fløj jeg op og havde hamrende hjerte når jeg tog den, men det vænnede jeg mig hurtigt til. I starten havde jeg bagvagterne inde over det meste og til slut i vikariatet var jeg stort set selvkørende, selvfølgelig med undtagelser. 

Forud for, at jeg startede læste jeg rigtig meget op på neuroanatomi, samt de gængse neurologiske sygdomme og trænede mig selv i den neurologiske undersøgelse, som jo må siges at være primære arbejdsredskab på en neurologisk afdeling. Der blev Peter forsøgskanin herhjemme, og jeg havde og har stadig en helt fast rutine for hvordan jeg kører den igennem så jeg ikke glemmer noget. Når jeg så undervejs stødte på nogle sygdomme eller symptomer jeg ikke havde mødt før, læste jeg selvfølgelig op på det. 

Jeg kan godt forstå, at man kan være nervøs for at kompetencerne ikke rigtig rækker, men når man er stud.med lægevikar, arbejder man altid under ledende overlæges ansvar og er aldrig (bør i hvert fald aldrig være) alene i vagt. Jeg tror at det er godt at springe ud i det og aldrig være bange for at spørge. Hellere ti gange for meget, en en gang for lidt. De bliver mere bekymrede for en ung læge der aldrig spørger, end en der spørger ofte. 

I forhold til graviditet blev jeg jo gravid under min ansættelse, og det var rigtig fint. Jeg havde det super godt og gik først fra 4 uger før termin. I Vejle (nu Kolding red.) gik vi ikke i aften/natte vagt, og det gjorde det selvfølgelig mere overkommeligt i forhold til en graviditet. Men det betød at jeg blev berettiget til både barselsdagpenge og ekstra barsels SU klip, og det gjorde nu barselstiden noget sjovere end den ellers havde været. 

Jeg håber jeg har fået besvaret jeres spørgsmål. Hvis ikke må I meget gerne sende en besked, så skal jeg svare så godt jeg kan 🙂 Jeg ligger listen med afdelinger op under uddannelse. Den vil jeg forsøge at holde opdateret løbende.