Starten er gået

Starten er gået

Kære venner, kære yngre og ældre kollegaer

Mit navn er Marie, jeg er 30 år gammel og blev i februar 2019 uddannet læge fra Syddansk Universitet.

Jeg elsker mit erhverv og er for langt det meste også stolt af det, men ofte har jeg manglet et forum hvor vi yngre læger kan udveksle erfaringer – både rent arbejdsmæssigt, men også diskutere de dilemmaer vi kan stå med i løbet af en dag, familielivet, uddannelsesforhold, pendlerlivet og den ensomhed/manglende tilhørsforhold der kan følge med de første mange år som yngre læge. Blandt mange andre ting. Så derfor denne blog. Jeg håber at kunne give et forum, hvor det er tilladt både at være stolt, glad og tilfreds med sig selv, men også hvor man kan være ked af det, frustreret og gal. Og jeg kommer helt sikkert også til at være både frustreret, mega lettet, stolt, glad eller ked af det når jeg skriver.

Jeg håber at kunne lokke nogen af alle mine skønne venner og veninder, som for nuet er spredt rundt i det ganske danske land i KBU-stillinger og introduktionsstillinger, til at gæsteblogge og lave instagram takeovers og på den måde tage jer med live en dag/aften/nat på arbejde, og på den måde også give et indblik i de forskellige specialers hverdag. Også selvom jeg ikke har snakket med dem om det endnu. Det her er fuldstændig spontant startet. Sådan er det ofte med mig når jeg får en ide.

Jeg håber I har lyst til at læse med og ikke mindst kommentere og dele jeres tanker!

1 kommentar

  • Hej, dette er en kommentar.
    For at komme i gang med at moderere, redigere og slette kommentarer, skal du gå til kommentarskærmbilledet i kontrolpanelet.
    Kommentaravatarer kommer fra Gravatar.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Starten er gået