"Mød en intro" i plastikkirurgi

“Mød en intro” i urologi

 

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

  • Urologi eller urinvejskirurgi
  • Specialet er et af de ”nyere” selvstændige specialer inden for kirurgien, det har siden 1960’erne været et grenspeciale inden for kirurgi, ligesom ortopædkirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi og gastroenterologisk kirurgi.
  • Urologi har været selvstændigt speciale siden 2001.
  • Specialet dækker over nyrer, urinveje, blære, urinrør og for mænds vedkommende prostata, penis og scrotal indhold. Der er derudover andrologi og sexologi.
  • Dækker over benigne og maligne forløb og vi behandler både børn og voksne.
  • Langt de fleste af vores patienter har, ud over deres urologiske problemstillinger ofte også flere medicinske problemstillinger som skal håndteres.
  • Der er både akutfunktion og ambulant funktion, herunder cystoskopi og mindre kirurgiske indgreb.
  • Det tager 6 år at blive speciallæge i urologi; 1 år i introduktionsstilling og 5 år i hoveduddannelse. 

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Jeg er lige straks færdig med fase 1 i min hoveduddannelse, starter fase 2 den 01.03.22.

Mit uddannelsesforløb består af fase 1 (1½ år) i Svendborg, fase 2 (2 år) i Odense, OUH og fase 3 (1½ år) igen i Svendborg. Alle HU-forløb i Region Syddanmark har fase 2 på OUH, Odense Universitets Hospital. Der er forskel på fordelingen fra region til region.

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

  • Det var faktisk en ren tilfældighed. Jeg startede på urologisk afd. i Odense som lægevikar i sommeren 2013 og havde 7 mdr. vikariat med heftig, stejl læringskurve. Dengang havde vi døgnvagter i rådighed og var alene ”urolog” i huset, som regel efter kl. 16.
  • Jeg svor at jeg aldrig skulle være urolog, men har altid vidst at jeg gerne ville et kirurgisk speciale, alternativt anæstesi. Jeg har altid troet at jeg skulle være gynækolog, evt. fertilitetslæge, så det er det jeg har stilet efter.
  • Efter endt studie fik jeg vikariat på medicinsk afd. i Fredericia – jeg var underlagt 4/5/6-års fristen, så jeg udnyttede alle de smuthuller jeg kunne finde, herunder udskydelse af KBU. Jeg var ret overbevist om at jeg ville gå efter et kirurgisk/AP-forløb i KBU, så derfor valgte jeg at tage et vikariat på en medicinsk afd. Jeg fandt ret hurtigt ud af at medicin som speciale ikke var noget for mig, tænkte at så var det alligevel sjovere på urologisk afd. 
  • Jeg havde et vikariat på godt 8 mdr. og gik på barsel med nr. 2 herefter.
  • Da jeg vendte tilbage fra barsel, havde jeg talt lidt med professoren på urologisk afd. om forskningsprojekt, evt. Ph.D, men det var ikke lige noget for mig på det tidspunkt. I stedet fik jeg tilbudt 1 års vikariat, svarende til en introduktionsstilling på urologisk afd. i Odense som jeg takkede ja til. Her begyndte jeg at tænke på urologien som en plan B.
  • Efter 1 års vikariat startede jeg KBU, var i første halvdel på kirurgisk afd. i Svendborg og anden halvdel i AP i Odense centrum. Under min KBU havde jeg også vagter på urologisk afd., særligt i AP-delen, da det var lidt hårdt for mig aldrig at se ”syge patienter”.
  • Efter min KBU tog jeg 4 mdr. til Grønland og var fungerende regionslæge i Uummannaq, en lille ø i Region Avannaa (Nordvestgrønland) og mens jeg var i Grønland fik jeg introduktionsstilling på gynækologisk/obstetrisk afd. i Aabenraa.
  • Her startede jeg 01.09.18 og det holdt et ½ år, inden jeg måtte sande at jeg ikke skulle være gynækolog, det var mere de udvendige kønsorganer jeg var til…
  • Jeg startede introduktionsstilling i urologi i Odense d. 01.03.19 and the rest is history som man siger…
  • Efter endt introduktionsstilling fortsatte jeg på afdelingen i 6 mdr. inden jeg startede i HU d. 01.09.2020.

Vagtbyrde?

Vi har et forvagtslag på 8 personer i Odense, hvilket svarer til normeringen. I Svendborg (hvor jeg aktuelt er) er der ingen vagter. 

Selve vagterne varierer utrolig meget, da der kan være meget stor forskel på akutindtag og hvor syge patienterne er på afdelingen.

Forvagten har tilstedeværelsesvagt og så er der bagvagt i tilkald.

Der herserer en joke omkring urologien; ”Hvad får en urolog op om natten? Når han skal tisse”

Hvad vægter når man søger HU?

Jeg gider næsten ikke skrive ”De syv lægeroller”, for dem har vi (på godt og ondt) stiftet bekendtskab med. Egentlig er det kun en intro i urologi der skal til for at søge HU.

Der er stor bredde på kollegerne; nogen er meget interesserede i kirurgi, andre i forskning, andre igen på ”office-urologien”. Der er noget for enhver.

Er forskning et ”krav”?

Det korte svar er ”Nej”.

Hvordan varierer arbejdet? 

Min arbejdsdag består i øjeblikket af dagtid fra mandag til fredag, alle dage fra 07.45-15.24, dog har jeg ”lang dag” om mandagen til kl. 17. I Svendborg er der ikke en sengeafdeling og derfor ingen døgnbemanding.

I Svendborg er der forskellige funktioner, alle elektive;

LUTS-ambulatorie

Cystoskopiambulatorie

Dagkirurgi

Større indgreb på central operationsgang

I Odense er der udover ovenstående også dagvagt og aften/nat, samt vi har laparoskopisk kirurgi og robotassisteret kirurgi. Al børnekirurgi foregår primært i Odense.

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Urologien er et trængt speciale i øjeblikket, vi har ikke så mange kolleger der søger HU-forløb, hvilket er et nationalt problem.

Jeg tror fremtiden bliver mere varieret end den hverdag vi kender i dag. Jeg tror vi kommer til at have mere ”ude-funktion” end vi har i dag. Alt afhænger meget af hvordan ”det nære sundhedsvæsen” udvikles og opbygges; hvilke funktioner der kan lægges ud fra hospitalet til ren ambulant virksomhed, og til dels også hvor mange der ønsker at være privatpraktiserende. Jeg kunne godt forestille mig at vi fik mere konsulentarbejde i samarbejde med AP; lidt a la videokonferencer i MDT-regi.

Der er meget man kan få indflydelse på i øjeblikket.

Der kommer formentlig til at være nogle af funktionerne som ikke skal varetages på hospitalet, men som i stedet skal lægges i sundhedshusene, eller tilsvarende.

Hvorfor skal man vælge xx?

Man skal vælge urologien FORDI det er et meget bredt speciale til trods for det snævre interesseområde. Det er et kirurgisk speciale uden den store vagtbelastning som mavetarmkirurgerne har, vi får lov til at have akutte tilstande hvor der skal løbes stærkt, men det er sjældent at urologiske tilstande ikke kan udsættes til dagen efter.

Noget af det der skal opereres akut er torsio testis, blæretamponade og den lidt sjældne fugl Fournieres gangræn.

(specialets navn) – hvordan?

Intro 1 år + HU xx antal år

Link til intro planer 

Introduktionsuddannelse | Dansk Urologisk Selskab

Hoveduddannelse | Dansk Urologisk Selskab

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Mød en intro" i plastikkirurgi