“Mød en intro” i ØNH

“Mød en intro” i hæmatologi

Hvilken type af speciale skal vi høre om i dag? 

Hæmatologi er et bredt speciale med både benigne og maligne sygdomsgrupper, hvor især den sidste fylder meget i klinikken og befolkningens tanker. 

Selv inden for de maligne sygdomsgrupper er der stor forskel fra helt fredelige forløb, der tilfældigt optages, til de svært syge, der kræver intensiv støtte for at komme igennem det initielle sygdomsforløb.

Grundet sygdommenes natur ses patienter med en del komplikationer, hvorfor mange uafklarede symptomer ses i hæmatologisk regi, så man kommer til at fungere delvis som praktiserende læge for patienten.

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

~5 måneder inde i introduktionsstilling

Hvorfor valgte du lige dette speciale? 

Jeg havde klinikophold under studiet og derefter arbejde som knoglemarvsbioptør, hvor jeg vedligeholdte interessen. Læger og plejepersonale var altid venlige og der var en god stemning på afdelingen.
Kompleksiteten af patienterne og den diagnostiske tankegang tiltalte mig en del

Hvad er de positive aspekter ved specialet?

Tætte patientforløb hvor man kommer til at kende patienterne godt, fx under kurativt behandlingsforløb.

Stort fokus på livskvalitet under behandlinger men også i det terminale forløb.

Patienterne kan fejle meget andet (ligesom normalbefolkning), hvorfor der er en bred intern medicinsk vinkel på.

Hvad er de negative aspekter? 

Man skal kunne acceptere at nogle forløb ender terminalt og håndtere det på en sund måde.

Som speciallæge kan det akutte forsvinde og man bliver mere ambulatorielæge.

Vagtbyrde?

Som introduktionslæge har man cirka én nattevagt om ugen.
Vagthyppigheden falder med stigende anciennitet, men der er også steder, hvor overlæger er helt fritaget for vagter.

Patientgruppen? 

Oftest kræftpatienter, men desuden også diagnoser som seglcellesygdom, hæmofili o.l.

Hvordan er hovedudannelsesmulighederne?

Der er ikke det største udbud af hoveduddannelser, der primært udbydes på de store hospitaler (RH, OUH, AAH, AUH) men også på lidt mere perifere sygehuse, som fx Roskilde.

Er forskning et ”krav”?

Det er forskningstungt speciale med en høj aktivitet, men PhD er ikke et krav for HU.
At have udvist forskningsinteresse er nok et krav.

Hvordan varierer arbejdet? 

Veksler en del som I- og HU-læge mellem akutarbejde, stuegang og ambulatorie.
Som speciallæge selvfølgelig mere fokus på ambulatorie med faste dage.

Hvordan tror du specialet vil udvikle sig i fremtiden? 

Der er stor fokus på videreudvikling af behandling, kurative som palliative, samt komplikationer til dette. 

Hvorfor skal man vælge hæmatologi?

Man skal vælge hvis man er interesseret i behandling af, til tider, svært syge patienter og ønske at hjælpe dem, nogle gange med små ting som smertestillende, andre gange med sygdom i terminale fase. 

Derudover trives man nok bedst, hvis man har lyst til forskning og/eller akademisk arbejde. 

Hæmatologi – hvordan?

Intro 1 år i intern medicin + HU 5 år

Link til intro planer:

https://www.sst.dk/-/media/Viden/Uddannelse/Uddannelse-af-speciall%C3%A6ger/Maalbeskrivelser/Medicinske-specialer/M_lbeskrivelse-introduktionsudd-i-de-intern-medicinske-specialer-2013-pdf.ashx?la=da&hash=E9240E0EB589D52FEF5AC4A7581053B935E0B25C

HU-plan: https://www.hematology.dk/filer/Uddannelse/M%C3%A5lbeskrivelse_Hoveduddannelsen_intern_medicin_h%C3%A6matologi_2020.pdf 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

“Mød en intro” i ØNH