Veninderne

Jeg vil starte denne blog med et indlæg om det der egentlig satte det hele i gang for alvor. Selvom jeg har tænkt på at starte det her længe, blev det her emne det endelige startskud. Savnet til at se mine venner og veninder.

Jeg tror sidst jeg havde en aftale med kun veninder – altså uden børn og mænd og uden at det var til en eller anden begivenhed såsom barnedåb, bryllup osv, var midten af juli måned. Det vil sige sådan ca. 2 ½ måned siden. Bom.

Jeg sidder her med en følelse af at være ekseptionelt dårlig til at se og prioritere mine veninder. Sådan ser jeg ikke mig selv, inde i mit hoved prioriterer jeg dem højt. Men måske er jeg det? Dårlig til så at få gjort noget ved det. Jeg synes simpelthen bare det er skide svært at få tid (og overskud) til det hele. Jeg har altid været et meget socialt menneske og prioriteret mine veninder meget højt. De er min anden familie. Så hvorfor er det så sådan lige nu? At jeg aktuelt ser mine tætte veninder på to mandshånd 2-3 gange om året måske?

Jeg vil prøve at tage jer med i mit tanketog.

Herhjemme er vi er en familie på tre, bestående af mig, min mand Peter som også er læge og vores datter Freja på 3 år. Peter og jeg arbejder begge fuld tid, Peter i Odense og jeg med ca. 45 minutters kørsel frem og tilbage fra arbejde. Freja går i børnehave og er for et par måneder siden holdt op med at sove middagslur, hvilket betyder at hun går i seng omkring 17.30 hver dag og står op kl. ca. 05.

De sidste 6 weekender gået med: arbejde, bryllup, barnedåb, besøge familie i hhv. København og Aalborg, børnehave legeaftaler, ferie i Grækenland og arbejde på phd protokol. Måske er det et spørgsmål om prioritering, men hvad skal man så vælge fra? Pjække fra arbejde kan man jo ikke bare.. Eller jooh, teoretisk set kunne man godt.. Men så er der andre der måske skal blive i ekstra vagt, komme ind på en egentlig fridag, man får dårlig samvittighed eller det kan det knibe lidt med at få godkendt KBU’en. For man må jo heller ikke have for mange syge dage og det ved alle os med børn i hvert fald godt kan holde hårdt, når man har børn i institution i efterår/vinterhalvåret. Bryllupper og barnedåb er, for mig i hvert fald, også vigtige begivenheder at være til stede på, også for at følge lidt med i gode venners liv. Venner som efter at have været samlet mange år omkring studiet i Odense, nu er blevet spredt fra vind og vejr. Børnehave legeaftaler er en ”thing” når de kommer i børnehave, og vigtige for at de finder faste legekammerater i en ny institution med 57 børn. Og man vil jo gerne at ens børn har det godt.

Ph.D protokol kunne man sige, at jeg bare kunne blæse et langt stykke og gå ud og drikke noget vin med pigerne. Det kunne jeg godt, men det er jo også 3 års sikkerhed der kan fastsættes hvis jeg ansættes i en Ph.D stilling. 3 år hvor jeg ved at jeg er i Odense og ikke skal bruge 1 time hver vej til og fra arbejde. 3 år hvor der er lidt mere fleksible arbejdstider end i en introstilling. 3 år hvor jeg kan beskæftige mig med det jeg synes er allermest spændende. 3 år hvor jeg kan være sikker på at holde sommerferie og juleferie når børnehaven er lukket. Og efter de 3 år, en hel del tættere på den intro og HU jeg gerne vil have i pædiatri. Det kan også noget. Måske endda noget ret betydningsfuldt når man har et børnehavebarn der går i seng kl. 17.30, og gerne vil have et barn til i en ikke så fjern fremtid. Hvilket også sætter tanker i gang om, at hvis jeg så ikke bliver ansat i Ph.D stilling 1/3, så er jeg måske gravid når jeg skal ud og søge en intro – og vil de så overhovedet ansætte mig? Selvom de ikke må vælge mig fra på grund af det. På en eller anden måde virker det for mig ikke altid til, at familielivet er designet til at fungere sammen med en fuldtidsstilling. Vi lader bare som om. Det bliver i hvert fald hurtigt en ret hæsblæsende hverdag. Og jeg vil gerne lidt af det hele. Det er måske også for meget forlangt, men vi er jo skolet til at hige efter det højeste og bedste i det hele. ”Nøjes med” har i hvert fald ikke været en ret brugt term for mit vedkomne. Og en helt anden faktor er jo mine veninders kalender, som også skal passe med at jeg så er fri.

Og med de ord vil jeg slutte det første indlæg her, og lade mig nøjes med det der står for nu.